Midtvejsvalg 2014 i USA (2)

Der har--ikke så overraskende--været drøn på i dækningen af USA's midtvejsvalg.  Nylige "ting" omfatter bl.a.:

• Artikel i oktober-udgaven af Ræson om mulighederne for, at Republikanerne igen ville kunne ødelægge alt for dem selv.
• Klumme i Berlingske om Obama som "lame duck" de næste to år.
• Radiooptræden i Lars Trier Mogensens "Det Røde Felt" (Radio 24Syv) om lidt af det samme, sammen med Mads Fuglede, David Trads og Jakob Nielsen (Politiken)
• Interview i Berlingske.
• Interview i Jyllands-Posten ("Danske medier har underspillet, hvor skidt det ser ud").
• Interview i Jyllands-Posten ("Hvis Obama havde været på valg ...")
• Interview i Deadline med "efteranalyse".

Prognose for midtvejsvalg i USA 2014: Senatet

Prognose pr. 4.XI.2014 (sidste opdatering):

Republikanerne: 52 (+7)

Demokraterne: 45 (-8)
Uafhængige: 3 (+1)

Republikansk gennemsnitligt forspring i delstaterne: 4,4%
(sidste uge: 3,6%)

I de senere år er interessen for at kunne "forudsige" udfaldet af valg i USA tilnærmelsesvis eksploderet.

Det begyndte for et par årtier siden med politologers og økonomers forsøg på at lave teoretisk drevne modeller, der gerne med så få antagelser som muligt skulle kunne forklare så meget af den historiske variation i stemmeandele som muligt--og også gerne forudsige de konkrete vindere.  Særligt stærke har modeller været, der forklarer det regerende partis kandidats stemmeandel med den økonomiske udvikling.  (Min personlige favorit er prof. Douglas Hibbs' "Bread & Peace"-model for præsidentvalg, der klarer sig ekstremt godt på både få antagelser, overordnet forklaringskraft og konkrete forudsigelser.  Min egen "Bread & the Cost of Ruling"-model har været under udvikling siden 2008.)

Med internettet, flere data og forøgede software-muligheder for let at lave stadigt mere avancerede kvantitative analyser, der tidligere skulle laves på papir og med lommeregner, har snart sagt ethvert større medie i USA fået deres egne analytikere eller forskere, der laver "prognose"-modeller.  Den mest kendte er Nate Silvers "538" (tidligere hos New York Times, men nu selvstændig), men med på vognen er f.eks. Washington Post og New York Times.  Disse er typisk baserede i meningsmålinger (snarere end f.eks. økonomiske faktorer) og sigter generelt mod at kunne forudsige så præcist som muligt (men er til gengæld i sagens natur "fattige", når det kommer til egentlige forklaringer af udfaldene).

Jeg har i en del år (faktisk siden 1996, hvor jeg lavede en analyse for DR), på den ene og anden vis, forsøgt mig med kommenterende analyser og enkelte specifikke forudsigelser.  I år har vil jeg i forbindelse med midtvejsvalget lave en systematisk men enkel meningsmålingsbaseret prognose for udfaldet af den mest interessante del af dét--valget til Senatet.  (Valget til Repræsentanternes Hus er lige så vigtigt, men dér er Republikanernes sandsynlighed for at holde--og endog øge--deres flertal tæt på 100 pct.)

"Modellen"

Modellen, som jeg vil opdatere et par gange inden valgdagen, er ekstremt simpel sammenlignet med de ovennævnte: For hver delstat tager jeg a) de fem seneste meningsmålinger fra b) forskellige meningsmålingsfirmaer og c) tager så den ikke-Republikanske kandidats "median"-resultat.  (Er der kun fire eller to, tager jeg et simpelt gennemsnit.) Er median-andelen og gennemsnittet grundlæggende det samme, laver jeg et "call" på baggrund af det; er de forskellige, gør jeg det samme p.b.a. medianen og evt. andre forhold. (Medianen er i mange henseender at foretrække fremfor gennemsnittet ved denne type analyser, jf. her og her.) Giver medianen "uafgjort", følger jeg gennemsnittet.

Alle meningsmålingsdata hentes fra RealClearPolitics.  Dermed er alt offentligt og replicerbart.

Seneste data (per 4.XI.2014)

Delstat Seneste måling Næst-seneste måling 3. seneste måling 4. seneste måling 5. seneste måling Gennemsnit Median PKK's "call" Alabama  R Alaska -1,0% -5,0% 6,0% -4,0% -4,0% -1,6% -4,0%  R Arkansas -8,0% -7,0% -13,0% -2,0% -5,0% -7,0% -7,0%  R Colorado -3,0% -2,0% -2,0% -1,0% -6,0% -2,8% -2,0%  R Delaware 18,0% 25,0% 15,0% 19,3% 18,0%  D Georgia -4,0% -1,0% -3,0% -3,0% -4,0% -3,0% -3,0%  R Hawaii 52,0% 26,0% 32,0% 36,7% 32,0%  D Idaho -31,0% -18,0% -25,0% -24,7% -25,0%  R Illinois 10,0% 10,0% 13,0% 14,0% 10,0% 11,4% 10,0%  D Iowa -3,0% 0,0% -7,0% -1,0% -1,0% -2,4% -1,0%  R Kansas 1,0% 1,0% -1,0% 2,0% 1,0% 0,8% 1,0%  I Kentucky -9,0% -8,0% -5,0% -6,0% -8,0% -7,2% -8,0%  R Louisiana -1,0% -5,0% -7,0% -8,0% -4,0% -5,0% -5,0%  R Maine -20,0% -32,0% -19,0% -40,0% -35,0% -29,2% -32,0%  R Massachusetts 14,0% 15,0% 20,0% 25,0% 16,0% 18,0% 16,0%  D Michigan 13,0% 15,0% 14,0% 15,0% 8,0% 13,0% 13,0%  D Minnesota 11,0% 9,0% 10,0% 10,0% 10,0%  D Mississippi -22,0% -15,0% -12,0% -16,3% -15,0%  R Montana -18,0% -16,0% -20,0% -18,0% -20,0%  R Nebraska -29,0% -17,0% -23,0% -23,0%  R New Hampshire 2,0% -1,0% 1,0% 7,0% 0,0% 1,8% 1,0%  D New Jersey 14,0% 12,0% 24,0% 16,0% 11,0% 15,4% 14,0%  D New Mexico 7,0% 16,0% 18,0% 13,0% 13,0% 13,4% 13,0%  D North Carolina 2,0% 0,0% 1,0% -2,0% 2,0% 0,6% 1,0%  D Oklahoma -35,0% -36,0% -31,0% -34,0% -35,0%  R Oklahoma -31,0% -34,0% -29,0% -31,3% -31,0%  R Oregon 19,0% 12,0% 21,0% 17,3% 19,0%  D Rhode Island 45,0% 35,0% 40,0% 40,0%  D South Carolina -15,0% -20,0% -18,0% -17,7% -18,0%  R South Carolina -28,0% -31,0% -32,0% -30,3% -31,0%  R South Dakota -14,0% -11,0% -9,0% -14,0% -13,0% -12,2% -13,0%  R Tennessee -22,0% -15,0% -18,5% -18,5%  R Texas -22,0% -26,0% -21,0% -18,0% -21,8% -21,5%  R Virginia 7,0% 12,0% 10,0% 10,0% 9,8% 10,0%  D West Virginia -22,0% -11,0% -17,0% -16,7% -17,0%  R Wyoming -40,0% -36,0% -38,0% -38,0%  R

NB! Tallene er forspring i stemmeandel til den ikke-Republikanske kandidat (d.v.s. generelt en Demokrat).  Hvis tallet er negativt, står Demokraten til at tabe; er det positivt, står vedkommende til at vinde. Der er ikke taget højde for konfidensintervaller o.l.

Prognosen

På denne enkle baggrund er min prognose altså, at Republikanerne (der udover dem, der er på valg, har 30 medlemmer af Senatet) vil få 52 mandater, mens Demokraterne (der p.t. har 32 andre end dem, der er på valg) vil få 45 og dermed tabe flertallet i kammeret, mens et yderligere mandat vil gå til "uafhængige" (hvoraf der allerede er to, som er associerede med Demokraterne).

Selvom "modellen" er ekstremt simpel og uteknisk, giver den reelt det samme billede som de langt mere avancerede/komplekse modeller.  Disse siger per dd.:

• DailyKos [erklæret Demokratisk]: R: 53; D: 47 (inkl. "uafhængige")
• 538/Nate Silver: R: 53; D: 47 (inkl. "uafhængige")

Midtvejsvalg 2014 i USA

Jeg er langsomt ved at varme op til dækning af det kommende midtvejsvalg i USA i november i år, hvor hele Repræsentanternes Hus, 1/3 af senatet og et stort flertal af landets guvernørposter er på valg.

Her er min klumme i Berlingske fra forleden: "Republikanerne på vej til sejr".  Den hed egentlig "Kan Republikanerne slå sig selv igen?", hvilket var det underliggende tema, men debatredaktionen syntes nok, at titlen var for lang og/eller for ikke-provokerende.  Den redigerede siger sådan set også, hvad konklusionen er: At Republikanerne p.t. ser ud til at få et ganske godt valg, hvor man fastholder stort set alt, hvad man har, og måske går nok frem i senatet til at få flertallet der.  Dermed bliver midtvejsvalget måske et af deres bedste i mange årtier og potentielt bedre end 2010.

Det berørte jeg sådan set allerede i en blogpost efter de seneste amerikanske lokalvalg, der blev afholdt i november 2013: "Obamas nedtur".

De fleste anerkendte analytikere synes at være enige, bl.a. Nate Silver ("538"), Larry Sabato, Alan Abramowitz, John Sides m.fl.

Washington Posts "Election Lab" prognose (John Sides).

Jeg venter med at begynde at give mine egne bud indtil efter sommerferien. Men i sidste ende er det, som (næsten) altid,

Retssikkerheden under pres

Jeg har på det seneste haft en del debatindlæg, der har som en slags fællesnævner, at den klassiske opfattelse om retssikkerhed, lighed for loven og--i almindelighed--beskyttelse af borgerne imod en  vilkårlig magtudøvelse er kommet under pres.  Fornylig i skattesagen mod fotomodellen Camilla Vest (som blev pure frikendt ved landsretten efter først at være idømt flere års fængsel og en millionbøde).  Senest i spørgsmålet om S-R-SF-regeringens og VK's aftale om en "offentlighedslov" (som i praksis vil mørklægge dele af den demokratiske proces).  Det virker som om, at borgerne først og fremmest er blevet til brikker, som myndighederne vil flytte rundt på et spillebrædt, hvor de skal bevise egen uskyld og straffes for uskyldige ting--velkommen til en "totalstat", der minder mere og mere om en bananrepublik.

Det gælder iøvrigt ikke kun danskernes syn på danske forhold: Ingen danskere brokker sig mere over Guantanamo-lejren (som nu har eksisteret i 11 år), og få har turdet eller villet kritisere præsident Obamas

Comparison of US 2012 election results, polls and forecasts

There have never been more polls and more "predictions" in a US election than in 2012.  So much so of both that we may have reached a point of saturation.

Nonetheless, here is a quick comparison of the actual election result (in terms of national popular vote shares for the two major party candidates) and the last polls from various pollsters as well as the last "predictions" made by various individuals and websites.  The comparison is based in "gross errors" vis-a-vis the actual election result.*

As is evident the poll aggregates do quite well, with the exception of Huffington Post's Pollster, although all get the "outcome" (winner) right.

Among the pollsters the variation is greater, ranging from the very precise (PPP, IBD/TIPP) to the far off (Reuters, Zogby, Pew et al.).  Most pollsters are within the statistical margin of error.  Rasmussen, which did very well in the last two presidential elections, was mediocre this time, while Pew,

Amerikansk præsidentvalg 2012: Vægtet, dagligt gennemsnit af "tracking polls" af "sandsynlige vælgere"

Dagens§ tal:4.-5.11.: Obama: 49,21%; Romney: 48,73% (-0,5%) [N = 7.257. Kilder: ABC News/Washington Post; Gallup; Rasmussen; TIPP]
Tidligere datoer§:

• 3.11.: Obama: 49,00%; Romney: 48,42%% (-0,6%) [N = 3.569.  Kilder: ABC News/Washington Post; Rasmussen]

• 2.11.: Obama: 48,50%; Romney: 48,50%% (+0,0%) [N = 2.985.  Kilder: ABC News/Washington Post; Rasmussen]

• 1.11.: Obama: 48,00%; Romney: 48,51% (+0,5%) [N = 3.035.  Kilder: ABC News/Washington Post; Rasmussen]

• 31.10.: Obama: 47,93%; Romney: 48,54% (+0,6%) [N = 2.793.  Kilder: ABC News/Washington Post; Rasmussen]

• 30.10.: Obama: 47,92%; Romney: 49,00% (+1,1%) [N = 2.788.  Kilder: ABC News/Washington Post; Rasmussen]

• 29.10.: Obama: 47,46%; Romney: 49,00% (+1,5%) [N = 2.771.  Kilder: ABC News/Washington Post; Rasmussen]

• 28.10.: Obama: 46,97%; Romney: 49,99% (+3,0%) [N = 5.459.  Kilder: ABC News/Washington Post; Gallup; Rasmussen]

Too close to call: Growth and the cost of ruling in US presidential elections, with an application to the 2012 election

I have finally written-up a small research note trying to collect together the little model for the explanation of outcomes of US presidential elections that I have played around with for years.  What could be more relevant than do so on the eve of the 2012 election?  At this risk of being proven totally wrong, here is the title and abstract and link to files for download:

Too close to call: Growth and the cost of ruling in US presidential elections, with an application to the 2012 election

The note briefly outlines a new model for the explanation of US presidential elections, founded on (a) recent economic growth and (b) a measure of what may be called “’the cost of ruling”.  The former is based in changes in real disposable income for the period following a mid-term election, while the latter combines factors of incumbency and terms-in-office.  The model is applied to data from the US presidential elections 1932-2008 and has considerable explanatory power for the variation in the incumbent party’s candidate’s share of the two-party vote (R²=0.74).  The model is controlled against a number of other frequent explanations and is found to be quite robust.  When augmented with approval ratings for incumbent presidents, the explanatory power increases to 83 pct. and only incorrectly calls one of the last 15 US presidential elections.  Applied to the 2012 election as a forecasting model the prediction is that President Obama will win 49,6 pct. of

Amerikansk valgsæson

Det er--hvis nogen skulle være i tvivl--igen amerikansk valgår, og derfor en sæson, hvor der er tryk på for mit vedkommende.

På det seneste har jeg blogget

• om nomineringen af Paul Ryan som Republikansk vicepræsidentkandidat
• om hvorvidt denne nominering har betydet noget for Romneys meningsmålinger
• om dårlig dansk research af en dansk TV-station

Jeg har også været forbi Danmarks Radio for at drøfte

• Første debat

2012: There you go again ...

Med tirsdagens caucus-valg i Iowa er 2012's amerikanske præsidentvalgkamp for alvor, formelt skudt i gang.  Jeg var i den forbindelse en tur forbi DR's Deadline 22.30 for at drøfte de Republikanske kandidater, der måske får chancen til at dyste med Barack Obama.  Jeg har også haft lejlighed til at "kloge" mig om Republikanernes "mangel" på en Reagan (JP), det mulige udfald (JP) og det faktiske udfald i Iowa et par gange (Ritzau, JP).  En lille blog-kommentar til en blog-post af Berlingskes USA-korrespondent David Trads om præsidentvalgets vigtighed har også affødt dialog om,

Obama, Osama & 2012

Jeg har på min Magt & Marked blog begået to blog-poster om amerikanernes likvidering af Osama bin Laden, og hvad dette kunne betyde for præsident Obamas popularitet og præsidentvalget i 2012.  Den ene var umiddelbart efter nyheden--den anden var her to en halv måned efter.

Konklusionen var den samme: Betydningen for Obamas popularitet har været voldsomt overvurderet.  Først og sidst er det økonomien, der afgør amerikanske præsidentvalg, og på den konto er Obama i alvorlige problemer.

Midtvejsvalget 2010: Post mortem med en vis blæreret

Finally, the votes are in ... Først nu, mere end en måned efter USA’s jordskreds-midtvejsvalg, er det sidste mandat blevet afgjort, og dermed foreligger det “endelige”, fulde valgresultat.  Dermed er der nu også muligheden for at sige noget om, hvilke ”pundits” og meningsmålere, der ramte tættest eller fjernest, eller midt imellem, i deres forsøg på at forudsige valgresultatet.  I nedenstående tabel kommer tre af de centrale forhold: Stemmeandelene, ”the popular vote” (som vanligvis og aldeles konventionelt opgøres som stemmeandelene ved valget til Repræsentanternes Hus); antal mandater i Repræsentanternes Hus; antal mandater i Senatet.  (Det henholdsvis fjerde og femte relevante element ville være at se på fordelingen af guvernørposter og kontrollen med delstaternes lovgivende forsamlinger, men det lader vi ligge her.)

På hver af de tre områder er nedenfor angivet de faktiske tal med fed skrift, ligesom der er angivet de ”prognoser”, som enten meningsmålingsfirmaer eller ”eksperter” fremkom med inden valget.  Jeg har taget stort set revl og krat med.  Dertil har jeg så angivet ”brutto-fejlene” ved hvert estimat (d.v.s. forskelle i.f.t. de faktiske tal for Demokraterne og Republikanerne, lagt sammen).  (Feinschmeckere vil sikkert spørge, hvorfor jeg angiver brutto-fejl snarere end netto-fejl? Og dén kan man så tygge lidt på …)

	Demokrater  (forskel i.f.t. faktisk resultat)	Republikanere (forskel i.f.t. faktisk resultat)	Brutto-fejl i.f.t. de to store partiers faktiske resultater
”Popular vote” (baseret på House-stemmeandele, jf. Wikipedia)	44,8	52,1	--
Meningsmålingsgennemsnit:
Mark Blumenthal, Pollster.com/ Huffington Post, vægtet gennemsnit (2.XI.2010)	42,9 (-1,9)	50,6 (-1,5)	3,4
Peter Kurrild-Klitgaard på Punditokraterne, vægtet gennemsnit (2.XI.2010) (afrundet)	42 (-2,8)	51 (-1,1)	3,9
RealClearPolitics.com, uvægtet gennemsnit (2.XI.2010)	41,3 (-3,5)	50,7 (-1,4)	4,9
Diverse meningsmålinger:
YouGov/Polimetrix (1.XI.2010)	45 (+0,2)	52 (-0,1)	0,3
Zogby (1.XI.2010)	45 (+0,2)	50 (-2,1)	2,3
Ipsos (31.X.2010)	44 (-0,8)	50 (-2,1)	2,9
Opinion Research (30.X.2010)	42 (-2,8)	52 (-0,1)	2,9
Hart McInturf (30.X.2010)	43 (-1,8)	49 (-3,1)	4,9
Rasmussen (31.X.2010)	39 (-5,8)	51 (-1,1)	6,9
Pew (30.X.2010)	42 (-2,8)	48 (+4,1)	6,9
Gallup (31.X.2010)	40 (-4,8)	55 (+2,9)	7,7
Opinion Dynamics (28.X.2010)	37 (-7,8)	50 (-2,1)	9,9
Repræsentanternes Hus	193	242	--
Steve Lombardo/Lombardo Consulting, Huffington Post (2.XI.2010)	191 (middel af estimat) (-2)	244 (middel af estimat) (+2)	4
Peter Kurrild-Klitgaard på Punditokraterne (2.XI.2010)	190 (-3)	245 (+3)	6
Stuart Rothenberg, Rothenberg Report (2.XI.2010)	196 (middel af estimat) (+3)	239 (middel af estimat) (-3)	6
Larry Sabato, Sabato’s Crystal Ball (2.XI.2010)	201 (+8)	234 (-8)	16
Charlie Cook, Cook Report (2.XI.2010)	201 (+8)	234 (-8)	16
Jay Cost, Weekly Standard (2.XI.2010)	181 (-12)	254 (+12)	24
Nate Silver, FiveThirtyEight.com/NYT (2.XI.2010) (afrundet)	203 (+10)	232 (-10)	20

Min prognose for midtvejsvalget 2010

Så er dagen oprunden for det, der meget tænkeligt kan blive et af de mere interessante amerikanske midtvejsvalg i en generation eller to (sammen med 1994 og 2006).  De sidste meningsmålinger på landsplan og i delstater er nu offentliggjort, og jeg vil hermed komme med mine bud p.b.a. dels lidt statistisk hokus-pokus med udgangspunkt i de sidste meningsmålinger for "likely voters" (N = 10.884 14.574!), dels de lokale meningsmålinger, og dels lidt erfaringsbaserede tommelfinger-regler.


Stemmeandele på landsplan (afrundet):

• Demokraterne: 42%
• Republikanerne: 51%
• (= andre: 7%)

Senatet:

• Demokraterne: 50 (-9)
• Republikanerne: 50 (+9)

Repræsentanternes Hus:

• Demokraterne: 190 (-66)
• Republikanerne: 245 (+66)

Altså med andre ord: Republikanerne vinder Huset overbevisende og går markant frem i Senatet men mangler reelt én stemme i et flertal.


Et sådant "bud" ligger i den højere ende for Republikanernes vedkommende

Midtvejsvalget 2010: Et andet kik

For halvanden måned siden gav jeg denne sammenfatning af min daværende vurdering af, hvorledes det ville gå ved det amerikanske midtvejsvalg den 2.XI.--altså om kun en uge.  Essensen af det var denne:

Lad os se på, hvor de seneste delstats-meningsmålinger peger hen.  Tager man RealClearPolitics.com's seneste gennemsnit af målingerne, får man:


Senatet:

• Republikanerne: 44
• Demokraterne: 48 (inkl. to "uafhængige)
• "Toss ups": 8

Huset:

• Republikanerne: 206
• Demokraterne: 194
• "Toss ups": 35

Hvis de usikre deler sig ligeligt, vil man altså få dette resultat:


Senatet:

• Republikanerne: 48 (+7)
• Demokraterne: 52 (-7) (inkl. to "uafhængige)

Huset:

• Republikanerne: 223-224 (+41/42)
• Demokraterne: 211-212 (-41/42)

Med andre ord: Republikanerne kommer tæt på at genvinde Senatet, men "close but no cigar".  Til gengæld er Huset deres, omend med en lille margen.


Men når der er store nationale strømninger, er det sjældent, at alle lokale valg totalt set deler sig ligeligt.  I 1994 og 2006 vandt henholdsvis Republikanerne og Demokraterne stort set alt, hvad der så ud til at ligge tæt eller blot være muligt.  Hvis alle "toss-ups" "breaker" samme vej, får man dette resultat:


Senatet:

• Republikanerne: 52
• Demokraterne: 48

Huset:

• Republikanerne: 241
• Demokraterne: 194

Så slemt går det næppe helt for Demokraterne.  Men med de nuværende meningsmålinger burde et resultat for G.O.P., der ligger mellem disse to bud (altså på ca. 50 og ca. 232-233), næppe være urealistisk.

Så hvordan ville samme type ræsonnement se ud nu?  Tager man igen RealClearPolitics.com's seneste gennemsnit af målingerne, får man:

Midtvejsvalget 2010: Et første kik

USA's midtvejsvalg er nu kun to måneder væk.  Det ser ud til at kunne blive et af de tre mest spændende--og vigtige--af slagsen siden 1970erne (med de to andre værende 1994 og 2006).

Historisk set sker der aldrig det helt store i meningsmålingerne før slutningen af august--eller efter slutningen af september.  Indtil sommeren er forbi, er vælgerne ikke rigtigt "tunet ind"--og mange af dem er det heller ikke efterfølgende--men særligt ved midtvejsvalgene, hvor der ikke er nogen markante personligheder, der tegner fronterne, er der ikke så meget, der rykker sig, når først folk ovenpå primærvalg og ferie har zoomet ind.

Det er ikke så godt for Obama & Demokraterne.  I denne uge kunne Gallup således registrere den største partitilslutning blandt "registrerede vælgere", som man har målt, siden man begyndte at lave meningsmålinger.  Det var i 1942 vel at mærke ...



G.O.P.s forspring er p.t. på 10 pct.point i Gallups måling.  Gennemsnittet af samtlige målinger viser et lidt mindre spænd på typisk 3-5 pct.point--men udviklingen siden 2008 er ganske klar, især siden sundhedsreformen.  Til sammenligning førte partiet med

Round-up af gamle klummer, kronikker m.v.

Det er lidt tid siden, at jeg sidst har fået postet links til diverse avisindlæg, så her kommer lige en slags opsamling:

Om danske forhold eller politik mere generelt:

• "Kulturkamp 2.0?": Om "kulturkampen" er forbi, eller bare slet ikke kom i gang
• "Folkeligt oprør og jordskredsvalg?": Står vi overfor noget lignende?
• "Når politiske løgne bliver hverdag": Når politikerne bliver ligeglade med sandheden ...
• "Hvorfor går Liberal Alliance frem?": Det kan ikke forklares med "Lene Espersen" (alene) ...

Om amerikanske forhold:

• "Moske, måske ikke": Om den omdiskuterede

Er USA's sundhedsreform ulovlig?

Min seneste USA i Dag-klumme rejser spørgsmålet, om den nye amerikanske sundhedsreform i virkeligheden er forfatningsstridig? I dagens Wall Street Journal udbygger den eminente professor ved Chicago Law School, Richard Epstein, det emne.

Amerikansk politik & "The Chicago Way"

Lidt politisk ukorrekte sammenligninger af amerikansk politik & "the Chicago way".

Hvedebrødsdagene er forbi

Berlingske Tidende har et kort interview med mig her om Fox News Channels interview forleden med præsident Obama om dennes sundhedsreform. Obamas seneste "approval ratings", der nu er under 50 pct. positive og med flere negative end positive, er her og her. I nogle målinger ligger Obama nu under, hvad Bush gjorde, da han forlod embedet for lidt over et år siden.

George W. Obama

Berlingske bad mig i går om at kommentere årsdagen for Barack Obamas tiltræden som præsident.  Det gjorde jeg dd. i denne kommentar, hvori jeg bl.a. skrev:

"En upopulær præsident med det overordnede ansvar for driften af to krige. Stigende arbejdsløshed. Voksende budgetunderskud. Eksploderende gældsætning. Frygt for nye terrorangreb. Undergravning af de borgerlige frihedsrettigheder. For lidt åbenhed og for megen korruption i det regerende parti. Sådan endte George W. Bushs præsidentperiode for nøjagtigt ét år siden - og sådan er billedet af Barack Obamas første år. Altså lige bortset fra at underskud og gæld er steget yderligere, at nye skatter truer, og at Obama er løbet fra flere af sine valgløfter - og at hans relativt få resultater mestendels har vælgerne markant imod sig. ... [De] fleste amerikanske vælgere ønskede ikke en nationalisering af sundhedssektoren, en altomfattende miljøregulering, en eksplosion i den korrumperende statsstøtte til alskens særinteressegrupper, og en omsiggribende politisk korrekthed. Det lod Obamas ideologi og manglende erfaring ham bare ikke se i tide."

Amerikanske vælgere & ObamaCare

Mine seneste USA I Dag-klumme, denne gang om det forslag til sundhedsreform, som USA's Senat vedtog umiddelbart inden Jul, og som nu skal forsøges afstemt med det forslag Repræsentanternes Hus har vedtaget.