Udfaldet af folketingsvalget 2015?

Aldrig er der blevet fremstillet så mange meningsmålinger ved et dansk folketingsvalg som ved dette, FV15.  Nogle dage er der kommet hele syv nye, nationale målinger.  Aldrig før har der været så mange forskere og "kommentatorer" til at drøfte og udlægge dem.  Også ofte langt ud over, hvad der har været belæg for.

De senere år er der også kommet flere "konkurrerende" aggregeringer af målinger: Først Søren Risbjerg Thomsen på Altinget.dk; siden forsøgsvis undertegnede her på stedet og tidligere på Punditokraterne.dk; dernæst fra 2011 Berlingske Barometer; og senest under denne valgkamp fra fire dygtige, yngre forskere på min arbejdsplads, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet (Jens Olav Dahlgaard, Frederik Hjorth, Martin Vinæs Larsen, Asmus Leth Olsen).  Alle med lidt forskellige udvalg af målinger, og lidt forskellige "teknikker".

Jeg har sådan set ikke meget yderligere at bidrage med, men har nu ved et par valg forsøgt mig med en "median-model", hvor jeg i stedet for at tage et gennemsnit (simpelt eller vægtet på den ene eller anden måde) tager medianen af de (syv) seneste målinger.  Det er der forskellige grunde til, men kort fortalt viser erfaringerne fra flere lande, at man på den måde synes at få frasorteret "outlier"-enkeltmålinger, der trækker gennemsnittet for meget den ene eller anden vej.

Her kommer så lidt på den baggrund.

Det overordnede billede af valgkampen ser omtrent sådan ud: På valgdagen ser de to "blokke" ud til at stå stort set lige--efter først en solid føring fra "blå blok", dernæst en svag føring til først "rød blok" og derefter ditto til "blå blok" igen.

Min "median-model" (baseret på syv seneste målinger fra forskellige institutter) giver i stemmeandele pr. dd. 50,1% "blå" og 48,5% "røde" (og altså 1,4% "andre").  Det er
marginalt mere i "blå" favør end ved at tage et af gennemsnittene (baseret i samme målinger), men ganske lidt.  Men ganske lidt kan være nok til at gøre en vigtig forskel.  Se bare her, når det gælder mandatfordelinger partierne imellem:

	Median-model	Simpelt  gennem-  snit
Socialdemokraterne (A)	43	44
Radikale Venstre (B)	9	9
Socialistisk Folkeparti (F)	10	10
Enhedslisten (Ø)	15	15
Alternativet (Å)	9	9
I alt	86	87
I alt + nordatlantiske	89	90
Konservative (C )	7	7
Liberal Alliance (I)	14	14
Kristendemokraterne (K)	0	0
Dansk Folkeparti (O)	32	32
Venstre (V)	36	35
I alt	89	88
I alt + nordatlantiske	90	89

Kort sagt: Det ligger så tæt, at "anything goes".  Og én, der ligger ret tæt på, hvad jeg skitserede midtvejs i valgkampen: At man kan komme i en situation, hvor "blå blok" vinder et flertal af stemmerne, men "rød blok" får et flertal af mandaterne.

Kan man komme det nærmere på nuværende tidspunkt?  Næppe, men her er én grund til at tro, at "rød blok" har "strukturel fordel" qua de tre af de fire nordatlantiske mandater, der ser ud til at gå til venstrefløjen: Ser man på målingerne fra de seneste fire dage (24 ialt), så er status denne:

• "Blå" føring i stemmeandele: 18
• "Rød" føring i stemmeandele: 6

• "Blå" føring i mandattal: 9
• "Rød" føring i mandattal: 15

Kort sagt: Det kan godt være, at de borgerligt-liberale fører i gennemsnitlige stemmeandele o.l., men det er hyppigst venstrefløjen, der løber med et flertal af mandaterne.  Noget tyder på, at "rød blok" med de tre fra Nordatlanten og stemmespild til Kristendemokraterne ligger til at have en "strukturel" fordel, som vil gøre udfaldet.

***

Så hvad siger det altsammen?  Her er nogle "take-away"-punkter fra det billede, meningsmålingerne giver, når de kombineres med mine mavefornemmelser:

1. At valget--i fraværet på overraskende god "get out the vote"-operationer fra den ene eller anden side--ser ud til at blive meget tæt.  Meget muligt uhyggeligt tæt.
2. At det meget, meget tænkeligt bliver de nordatlantiske mandater, der afgør regeringsdannelsen.
3. At uanset hvem, der i sidste ende vinder valget, så har Helle Thorning-Schmidt været "the comeback kid", med overraskende opdrift de seneste måneder.  Det har været godt "slutspil" fra hendes og hendes rådgiveres side.
4. At det meget tænkeligt var kombinationen af mere positive økonomiske konjunkuturer og Lars Løkke Rasmussens ramponerede image, der gjorde valget overraskende tæt i forhold til, hvad det tegnede til.

Update: Her er de stemmeandele for partierne, min median-model skulle give, justeret til 100 pct., d.v.s. uden "andre":

Socialdemokraterne (A)	24,6
Radikale Venstre (B)	5,2
Socialistisk Folkeparti (F)	5,4
Enhedslisten (Ø)	8,5
Alternativet (Å)	4,9
I alt	48,7
Konservative (C )	3,9
Liberal Alliance (I)	7,7
Kristendemokraterne (K)	0,9
Dansk Folkeparti (O)	18,2
Venstre (V)	20,5
I alt	51,3

Update 2: De ovennævnte mandatfordelinger var delvist under antagelse om, at de nordatlantiske ville fordele sig 3-1; det viste sig at blive 4-0.