Prognose pr. 4.XI.2014 (sidste opdatering):
Republikanerne: 52 (+7)
Demokraterne: 45 (-8)
Uafhængige: 3 (+1)
Republikansk gennemsnitligt forspring i delstaterne: 4,4%
(sidste uge: 3,6%)
Uafhængige: 3 (+1)
Republikansk gennemsnitligt forspring i delstaterne: 4,4%
(sidste uge: 3,6%)
I de senere år er interessen for at kunne "forudsige" udfaldet af valg i USA tilnærmelsesvis eksploderet.
Det begyndte for et par årtier siden med politologers og økonomers forsøg på at lave teoretisk drevne modeller, der gerne med så få antagelser som muligt skulle kunne forklare så meget af den historiske variation i stemmeandele som muligt--og også gerne forudsige de konkrete vindere. Særligt stærke har modeller været, der forklarer det regerende partis kandidats stemmeandel med den økonomiske udvikling. (Min personlige favorit er prof. Douglas Hibbs' "Bread & Peace"-model for præsidentvalg, der klarer sig ekstremt godt på både få antagelser, overordnet forklaringskraft og konkrete forudsigelser. Min egen "Bread & the Cost of Ruling"-model har været under udvikling siden 2008.)
Med internettet, flere data og forøgede software-muligheder for let at lave stadigt mere avancerede kvantitative analyser, der tidligere skulle laves på papir og med lommeregner, har snart sagt ethvert større medie i USA fået deres egne analytikere eller forskere, der laver "prognose"-modeller. Den mest kendte er Nate Silvers "538" (tidligere hos New York Times, men nu selvstændig), men med på vognen er f.eks. Washington Post og New York Times. Disse er typisk baserede i meningsmålinger (snarere end f.eks. økonomiske faktorer) og sigter generelt mod at kunne forudsige så præcist som muligt (men er til gengæld i sagens natur "fattige", når det kommer til egentlige forklaringer af udfaldene).
Jeg har i en del år (faktisk siden 1996, hvor jeg lavede en analyse for DR), på den ene og anden vis, forsøgt mig med kommenterende analyser og enkelte specifikke forudsigelser. I år har vil jeg i forbindelse med midtvejsvalget lave en systematisk men enkel meningsmålingsbaseret prognose for udfaldet af den mest interessante del af dét--valget til Senatet. (Valget til Repræsentanternes Hus er lige så vigtigt, men dér er Republikanernes sandsynlighed for at holde--og endog øge--deres flertal tæt på 100 pct.)
"Modellen"
Modellen, som jeg vil opdatere et par gange inden valgdagen, er ekstremt simpel sammenlignet med de ovennævnte: For hver delstat tager jeg a) de fem seneste meningsmålinger fra b) forskellige meningsmålingsfirmaer og c) tager så den ikke-Republikanske kandidats "median"-resultat. (Er der kun fire eller to, tager jeg et simpelt gennemsnit.) Er median-andelen og gennemsnittet grundlæggende det samme, laver jeg et "call" på baggrund af det; er de forskellige, gør jeg det samme p.b.a. medianen og evt. andre forhold. (Medianen er i mange henseender at foretrække fremfor gennemsnittet ved denne type analyser, jf. her og her.) Giver medianen "uafgjort", følger jeg gennemsnittet.Alle meningsmålingsdata hentes fra RealClearPolitics. Dermed er alt offentligt og replicerbart.
Seneste data (per 4.XI.2014)
|
NB! Tallene er forspring i stemmeandel til den ikke-Republikanske kandidat (d.v.s. generelt en Demokrat). Hvis tallet er negativt, står Demokraten til at tabe; er det positivt, står vedkommende til at vinde. Der er ikke taget højde for konfidensintervaller o.l. |
Prognosen
På denne enkle baggrund er min prognose altså, at Republikanerne (der udover dem, der er på valg, har 30 medlemmer af Senatet) vil få 52 mandater, mens Demokraterne (der p.t. har 32 andre end dem, der er på valg) vil få 45 og dermed tabe flertallet i kammeret, mens et yderligere mandat vil gå til "uafhængige" (hvoraf der allerede er to, som er associerede med Demokraterne).
Selvom "modellen" er ekstremt simpel og uteknisk, giver den reelt det samme billede som de langt mere avancerede/komplekse modeller. Disse siger per dd.:
Selvom "modellen" er ekstremt simpel og uteknisk, giver den reelt det samme billede som de langt mere avancerede/komplekse modeller. Disse siger per dd.:
- DailyKos [erklæret Demokratisk]: R: 53; D: 47 (inkl. "uafhængige")
- 538/Nate Silver: R: 53; D: 47 (inkl. "uafhængige")
- New York Times: R: 53; D: 47 (inkl. "uafhængige")
- Princeton Election Consortium: R: 51; D: 48; uafhængig: 1
- RealClearPolitics ("no toss ups"): R: 52; D: 47; uafhængig: 1
- Larry Sabato "Crystal Ball": R: 53; D: 47 (inkl. uafhængig)
- Washington Post Election Lab: R: 53; D: 47 (inkl. "uafhængige")
Ingen kommentarer:
Send en kommentar