13.4.14

Edmund Burke, konservatisme og liberalisme


Jeg pusler--nu og da--lidt med at skrive en introduktion til Edmund Burkes politiske tænkning.  Der ud af er der bl.a. kommet en længere blogpost, hvori jeg prøver at påvise, at Burke var (mindst) lige så økonomisk liberal som sin gode ven, allierede og partifælle, Adam Smith, og at nutidens danske Konservative ofte misrepræsenterer Burke.  Her er et uddrag:
"Den britiske politiker og skribent Edmund Burke (1729-1797) bliver ofte set som en slags grundlægger af konservatismen som politisk ideologi–eller filosofi eller grundholdning, eller hvad man nu vil.
Burke bliver i særdeleshed typisk påberåbt af nutidige konservative, når de ønsker at demonstrere en intellektuel basis, der går udover dag-til-dag politikken.  Ikke sjældent fremstilles han i praksis som en slags repræsentant for en “midten-af-vejen” holdning lige langt fra den økonomiske liberalisme og ditto socialisme.  Som en Connie Hedegaard iklædt 1700-tals-paryk og -skødefrakke–klar til kamp for social ansvarlighed, en pæn tone og global bæredygtighed.
Det ville Burke nu nok have frabedt sig–især hvis han havde kunnet se, hvad de selvsamme gør sig til talsmænd for i praktisk politik, altimens de påberåber sig hans navn.  For nutidens Konservative citerer som regel Burke, som en vis person læser Biblen.  De ignorerer konteksten og alt andet end Burkes kritik af Den Franske Revolution som udslag af systemtænkning.  De ser bort fra, at Burke selv ræsonnerede indenfor rammerne af naturretstænkning og var en prominent fortaler for, at alle mennesker har et sæt af medfødte, naturlige rettigheder, uanset om disse måtte være implementeret i konkret lovgivning eller ej.  De glemmer, at han var parlamentsmedlem og chefideolog for det liberale Whig-parti, de konservative Toryers væsentligste modstander og bedste ven med liberalismens “bedstefader”,  Adam Smith.
De plukker selektivt passager ud med smukke men luftige metaforer om “kontrakten mellem generationerne”, om “fællesskab” hvor “ingen mand er en ø”, og om at “forandre for at bevare”.  Udsagn, som har præcis så meget konkret at sige om praktisk politik, som fuglenes flugt eller døde dyrs indvolde har at fortælle om fremtiden.  Det er “fluffy”, næsten esoteriske udsagn, som i praksis kan anvendes til at argumentere for både det ene og dettes eksakte modsætning.  På den måde bliver nutidens forsøg på at lave konservativ tænkning meget ofte til en slags påskeæg af den slags, man kan fylde med indhold: En tom ydre skal og indeni lige præcis, hvad man kan få plads til–inklusive ikke så lidt luft, hvis man ikke har andet at byde på."

2.4.14

Når magten bliver vilkårlig

Jeg undrer mig i min klumme over politiets prioriteringer:

Det har jeg gjort før ("Totalstaten", 2012).

17.2.14

Empirical social choice - special issue of "Public Choice"

Does modern democracy produce outcomes preferred by a majority of the voters? One would think that this must be so.

But not necessarily.  Since the 1950s social scientists have been interested in those instances where there is a potential discrepancy between individual preferences and collective choices. For example, individuals are usually assumed to have "transitive" preferences; say, I like foie gras more than pasta and pasta more than shrimps--therefore we may assume that I like foie gras more than shrimps.  If I do not, then most people would find my ordering somewhat odd.

But when more than two such individual preferences over more than two alternatives are aggregated as a social choice (e.g. through a vote), we may get "intransitive" collective preferences--e.g.,

foie gras > pasta > shrimps > foie gras.

This "voting paradox"--most famously developed by Condorcet and in modern days applied by Kenneth Arrow and William H. Riker--has profound implications for how we may view not only democratic decisions but politics in general.  Alas, while thousands and thousands of studies have been made of the theoretical aspects of such phenomena, the empirical side is much less studied.

Since the late 1990s a large part of my own research agenda has been devoted to such issues (e.g., cycles in voter preferences [paper here], voting paradoxes in proportional electoral systems [gated paper here] and election inversions [gated paper here; ungated version here]).  The most recent issue of "Public Choice" is a special issue on "Empirical Social Choice", guest edited by myself and--on the occasion of the 30th anniversary of William H. Riker's seminal book "Liberalism against Populism" (1982)--devoted to empirical studies of voting paradoxes and the effects of different voting methods.

Professor William H.Riker (1920-1993), founder of the "Rochester School" and "positive political theory"

I have two papers in the special issue myself: 1) An general introduction devoted to Riker's book and its implications, as well as an overview of the contributions to the special issue ("Empirical social choice: An introduction", gated paper here; ungated version here); 2) an analysis of the 1975 government formation in Denmark ("Picking a loser?", gated paper here; ungated version here).  In the latter I argue that the process made visible a flaw in the Danish procedures: Given the preferences of the political parties and the system of "negative parliamentarism", the Danish political system ended up with what was possibly only the third ranked government alternative, one supported only by a minority in parliament.  Different procedures might well have produced what was the majority preferred outcome: A centre-right government led by Poul Hartling.

The special issue contains a number of interesting contributions by prominent political scientists and economists such as John Aldrich, Steven Brams, Josep Colomer, Keith Dougherty, Bernard Grofman, Nicholas Miller, Michael Munger, Mogens N. Pedersen, Bjørn Erik Rasch, Norman Schofield, Nic Tideman and Ad Van Deemen.

6.1.14

Udvalgte klummer & indlæg 2013

Det blev til alt i alt pænt over 100 debatindlæg og blogposter i 2013.  Jeg har nedenfor--ligesom sidste år--forsøgt at se på, hvilke der "vandt mest gehør".  Jeg har igen, lidt arbitrært, taget dem, der på Facebook fik +100 "likes" (en feature, der iøvrigt en del af året var fjernet fra Berlingskes hjemmmeside); det kunne lige så godt have været 50 eller 150, men nu var det 100 styk, jeg brugte som kriterium sidste år, og det gør jeg så igen, uanset om det er blog-poster ("Magt & Marked"), klummer/kommentarer ("Kurrilds"), "Groft Sagt" eller kronikker (med antal "likes" anført ved hver).



Resultatet af de mest "likede" er nedenfor--hvoraf jeg måske selv er gladest for nr. 1, den om Camilla Vest-skattesagen, fordi den efterfølgende var med til at genoplive interessen for en sag, som ellers stort set kun B.T. havde interesseret sig for, men som (efter min mening) var et gruopvækkende eksempel på, hvordan det kan gå, når offentlige myndigheder glemmer, hvem de er til for.



  1. To tanker, der melder sig, når jeg ser

9.12.13

Festschrift in Honour of Martin Paldam

I have together with Toke Aidt (Cambridge) and Christian Bjørnskov/Gert Tinggaard Svendsen (Aarhus) co-edited a festschrift in honour of our friend, colleague and mentor, professor Martin Paldam, who turned 70 last year. It was published as a special issue of "Public Choice", and Bjørnskov has blogged briefly about it at my old blog, Punditokraterne.

Keep up the good work, Martin!


28.10.13

Det er faktisk ikke Jeres penge ...

Foranlediget af henholdsvis kommunale budgetter/kommunalvalg og balladen om Lars Løkke Rasmussens afregninger i.f.m. GGGI, har jeg skrevet to klummer med titlen "Det er faktisk ikkke Jeres penge", del I og del II.  Essensen kan beskrives med dette referat af Milton Friedman:
"[Mennesker] bruger penge forskelligt, afhængigt af om det er deres egne eller andres, og hvad formålene er. Nobelprisvinderen i økonomi, Milton Friedman, argumenterede ofte, at der logisk set er fire forskellige måder at bruge penge på – afhængig af, hvem der yder, og hvem der nyder.Man kan bruge egne penge på formål valgt af én selv. Man kan bruge andres penge på formål valgt af én selv. Man kan også bruge egne penge på formål valgt af andre. Og endelig kan man bruge andres penge på formål valgt af andre.
Friedmans pointe handlede om forsigtighed: At uanset det konkrete formål, er vi mennesker naturligt mest forsigtige med de midler, der er vores egne og mindst forsigtige med andres penge – og mest selvoptagne, når vi kan. Er det éns egne, har man naturligt nok et større incitament til at pleje, planlægge, spare og investere, mens det er lige omvendt, når det er andres penge: Så gælder det bare om at bruge løs. Ligeledes med, om det er en selv eller andre, der bestemmer formålet. Er man i tvivl om det, skal man blot sammenligne ens eget toilet med ét på en banegård – eller hvordan politikere og andre offentlige beslutningstagere bruger deres egne penge, og hvordan de kan tænkes at opføre sig med skattekroner, når de ikke tror, de bliver set over skulderen."
Det har en pointe i.f.t. kommunalvalget:
"I selve valgåret sænker de skatterne

19.8.13

Grundlovsrevision?

Jeg har efterhånden--og senest dd.--skrevet en del klummer og blogposter om emner knyttet til spørgsmålet om en evt. dansk grundlovsrevision.  Min egen holdning er, at der er meget, der kunne være bedre ved den danske grundlov--men også at der ikke er noget akut, presserende problem, og at grundloven "netto" næppe vil blive bedre af at blive forsøgt revideret af den nuværende regering.

Her er nogle af mine indlæg om en evt. grundlovsrevision:


For et en del år siden var jeg selv pennefører i et forsøg på at lave et forslag til en ny, mere liberal grundlov, og i den mere akademiske ende, har jeg set lidt nærmere på mønstre i konsekvenser af alternative grundlovsarrangementer.

Jeg har også skrevet en del indlæg om den ændring af tronfølgeloven, der blev

13.8.13

Ronald Coase, amning, halal & nøgenbadning ...

Jeg har blogget om tre emner, jeg ikke havde troet, at jeg skulle komme til at beskæftige mig med: Amning, halalslagtning og nøgenbadning.  Og slet ikke samtidigt.  Til gengæld var det

7.6.13

Adam Smith galore ...

I denne uge er det præcis 290 år siden, at den skotske økonom og samfundstænker Adam Smith (1723-1790) blev født.  For mit vedkommende er ugen--pudsigt nok og lidt tilfældigt--blevet en "Adam Smith Uge", uden sidestykke.

Søndag havde jeg i Berlingske en længere anmeldelse af den nye, danske udgave af Smiths "Nationernes Velstand" (udgivet af Informations Forlag).  Mandag blev jeg interviewet til Radio 24Syvs "Cordua & Steno" om Adam Smith (men programmet sendes først til august).

Torsdag deltog jeg sammen med Børsens debatredaktør Christopher Arzrouni, professor emeritus i nationaløkonomi, dr.polit. Hector Estrup og fhv. udenrigsminister, dr.phil. Per Stig Møller--ledet af Henrik Dahl--i en paneldebat om Smith, arrangeret af Information & CEPOS.  Teksten til, hvad jeg sagde, er nedenfor.

Og fredag er der uddeling af Libertas Selskabets traditionsrige Adam Smith Pris, der denne gang går til Bernt Johan Collet, fhv. forsvarsminister og mangeårig formand for CEPOS (og, skylder jeg at nævne, ikke blot en nær slægtning af dem, der stod for den danske udgivelse af Smith i 1779 men også af undertegnede).


Mit indlæg fra debatmødet:

“Will the real Adam Smith please stand up?”

9.5.13

Freakonomics blogged "It's the weather, stupid ..."

So, Freakonomics (Steve Levitt, Chicago, and journalist Stephen Dubner) blogged and tweeted about my "It's the weather, stupid ..." paper (gated version, ungated version).  Their book sold 4,000,000 copies and their daily tweets alone reach +500,000 followers ...
BTW: So did my old friend, Lars Christensen at Market Monetarist.
Here and here are

29.4.13

Står vi overfor et nyt "jordskredsvalg"?

Jeg har nyligt skrevet to indlæg (en klumme og en blogpost) om, hvorvidt de nuværende meningsmålinger antyder--som mange synes at hævde--, at vi står overfor et "jordskredsvalg".

Mit svar er nej: Det ser historisk skidt ud for nogle partier: Særligt Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti er for kraftigt nedadgående, mens Konservative er fortsat vigende.  Men anskuet med politologiske briller er de nuværende meningsmålinger blot mere af en tendens, vi har set længe.  De kan slet ikke sammenlignes

22.4.13

Retssikkerheden under pres

Jeg har på det seneste haft en del debatindlæg, der har som en slags fællesnævner, at den klassiske opfattelse om retssikkerhed, lighed for loven og--i almindelighed--beskyttelse af borgerne imod en  vilkårlig magtudøvelse er kommet under pres.  Fornylig i skattesagen mod fotomodellen Camilla Vest (som blev pure frikendt ved landsretten efter først at være idømt flere års fængsel og en millionbøde).  Senest i spørgsmålet om S-R-SF-regeringens og VK's aftale om en "offentlighedslov" (som i praksis vil mørklægge dele af den demokratiske proces).  Det virker som om, at borgerne først og fremmest er blevet til brikker, som myndighederne vil flytte rundt på et spillebrædt, hvor de skal bevise egen uskyld og straffes for uskyldige ting--velkommen til en "totalstat", der minder mere og mere om en bananrepublik.

Det gælder iøvrigt ikke kun danskernes syn på danske forhold: Ingen danskere brokker sig mere over Guantanamo-lejren (som nu har eksisteret i 11 år), og få har turdet eller villet kritisere præsident Obamas

11.4.13

Marx tog fejl

Karl Marx er en af de mest indflydelsesrige og interessante tænkere i de sidste 175 års politiske tænkning.  Han er også en af dem, der har taget mest fejl.  Det kan der være grund til at minde om i en tid, hvor finanskrisens efterdønninger af og til får folk til at tro, at denne skulle have bevist, at Marx havde ret.  Min gode, gamle ven, Dr. Madsen Pirie (Adam Smith Institute), har fornylig i en debat givet en pædagogisk opsummering af de væsentligste empiriske fejl i Marx' tænkning:
"He was wrong to predict that history would take us to the inevitable triumph of the proletariat and then stop.  History shows no signs of doing either.  Marx was also wrong to suggest that this would happen first in the most advanced economies as the final stage of capitalism.  In fact such revolutions as came took place in less developed economies such as Russia and China.  It has not happened in the advanced economies, and this could be because Marx was wrong about something else. He predicted that capitalism would drive down wages to survival level before its final denouement.  In fact as economies became more advanced, both wages and living standards rose to levels not even dreamt of in Marx's day, and this seems to have lowered the pressure for revolutionary change.
Marx was also wrong about something more fundamental.  He was wrong about change.  I don't just mean that he was wrong about the changes that would come about; more fundamentally he was wrong about how change takes place.  He took

15.3.13

Stemmer stemmerne i ”Borgen”?


Flere iagttagere af TV-serien ”Borgen” har gennem tiden hæftet sig ved, at de forskellige mandatfordelinger ikke altid synes at give mening.  I nogle afsnit har en gruppe af partier sammen flertal/ikke-flertal, for lidt senere i samme afsnit at få byttet rundt—uden at noget ”sker” parlamentarisk i mellemtiden.

I seriens klimaks i dens nylige, sidste afsnit (nr. 30) sker der noget mærkeligt efter afholdelsen af Folketingsvalget, nemlig da man kom til at skulle danne regering.

Her er, hvad man fik at vide og et par mulige fortolkninger.  Markeret med * er de mandatfordelinger for de 175 mandater, man får oplyst i afsnittet som valgets landsresultat, altså ekskl. de fire nordatlantiske (to fra Grønland, to fra Færøerne):


Partier
Mandater / flertal blandt 175 (ekskl. nordatlantiske) kræver 88
Mandater / flertal blandt alle 179 kræver 90
Solidarisk Samling (SS)
12*
12*
Miljøpartiet (MP)
22*
22*
Arbejderpartiet (AP)
42*
42*
Venstrefløj (SS+MP+AP)
=76*
=76*
Nye Demokrater (ND)
13*
13*
Højrefløj (M+NH+L+FP)
=86*
=86*
Moderate (M)
5*
5*
Nye Højre (NH)
23*
23*
Liberale (L)
maks. 47
maks. 45
Frihedspartiet (FP)
min. 11
min. 13
 * Mandatfordelinger, der oplyses eksplicit i afsnittet

Man kan ikke i afsnittet se og får ikke at vide, hvor mange mandater De Liberale og Frihedspartiet får.  Der siges intet om de fire nordatlantiske folketingsmedlemmer, så man kan ex ante antage, at de enten fordeler sig lige mellem "blokkene" eller holder sig ude af regeringsdannelsen.

Det kræver 90 mandater for at kunne være sikker på at have flertal (en majoritet) bag sin politik i Folketinget.  For ved en "dronningerunde" at få til opgave at danne regering kræver det kun et simpelt flertal (en pluralitet) af mandaterne bag sig.

A.

  1. På et tidspunkt på valgnatten henvender MP, AP og FP sig til ND (ved et hemmeligt møde på Ridebanen!) med henblik på en bred koalition med Birgitte Nyborg som statsminister, og det forstås af konteksten, at det må være udenom SS.  Hvis det er tilfældet, må FP have mindst 13 mandater—fordi 22+42+13=77.  Hvis FP ikke har mindst 13 mandater, ville koalitionen ikke have de 90 mandater, som det kræver for et flertal i Folketinget, og det er, hvad det præsenteres som, at man vil have.  Nyborg siger, at det helt store spørgsmål er: "Hvem kan tælle til 90? Det kan jeg, hvis jeg tager imod dette tilbud. [... statsminister for] en flertalsregering. Det er en historisk mulighed. Det, der bliver besluttet i regeringen, kan blive gennemført imorgen, og jeg skal ikke spørge nogen om lov. Er du klar over, hvad jeg vil kunnje få gennemført?" (48-49 minutter inde i afsnittet)
  2. Men hvis FP har mindst 13 mandater, kan L--ved en antagelse om, at vi taler om et flertal blandt Folketingets 179 medlemmer (altså 90)--højest have 45 mandater—fordi 86-5-23-(min.)13 er = maks. 45.
  3. Så kommer mysteriet: Efterfølgende laves på forslag af Birgitte Nyborg en ny regering af ND, NH og L med Lars Hesselboe som statsminister.  (M omtales ikke, men vi antager, at de vil støtte.)  Følger man ræsonnementet hos Nyborg, vil denne angiveligt skulle have flertal uden at skulle basere sig på FP—men det giver under de skitserede antagelser kun 13+5+23+maks.45 = maks. 86 mandater.
  4. Her er så det mulige problem: Hvis ND, M, NH og L alle peger på Hesselboe/Nyborg m.fl., så har de altså maks. 86 mandater bag sig, men hvis den anden koalition peger på AP's leder, Thorsen, så har denne koalition 89 mandater ved "dronningerunden", hvis FP og SS peger på AP's Thorsen snarere end L's Hesselboe eller på en helt tredje.  (De to sidste muligheder hører vi ikke noget om.)
Hvis vi ikke ved andet, end hvad vi får at vide i afsnittet, må konklusionen altså være, at ingen af de to "blokke" kan være sikre på at have et sikkert flertal (90) bag sig i hverdagen (men vil være afhængige af et eller alle nordatlantiske mandater og Hesselboe/Nyborg tillige kun være en mindretalsregering), men at det til gengæld vil være er den af AP ledede koalition, som har en pluralitet af stemmerne bag sig og derfor ved en "dronningerunde" vil få tjansen med at danne regering.

Man kan ikke antage sig ud af det problem ved at øge De Liberales mandattal til f.eks. 47 eller 49 mandater.  Det vil ganske vist

22.2.13

Interessant forskning: Berg & Henrekson om offentlige udgifter/økonomisk vækst

De to fremragende svenske økonomer Andreas Bergh og Magnus Henrekson har fornylig fået udgivet deres interessante paper "Government Size and Growth: A Survey and Interpretation of the Evidence" i Journal of Economic Surveys.  Her er en tidligere udgave og dette sammendrag:
"The literature on the relationship between the size of government and economic growth is full of seemingly contradictory findings. This conflict is largely explained by variations in definitions and the countries studied. An alternative approach – of limiting the focus to studies of the relationship in rich countries, measuring government size as total taxes or total expenditure relative to GDP and relying on panel data estimations with variation over time – reveals a more consistent picture: The most recent studies find a significant negative correlation: An increase in government size by 10 percentage points is associated with a 0.5 to 1 percent lower annual growth rate. We discuss efforts to make sense of this correlation, and note several pitfalls involved in giving it a causal interpretation. Against this background, we discuss two explanations of why several countries with high taxes seem able to enjoy above average growth: One hypothesis is that countries with higher social trust levels are able to develop larger government sectors without harming the economy. Another explanation is that countries with large governments compensate for high taxes and spending by implementing market-friendly policies in other areas. Both explanations are supported by ongoing research."

31.12.12

Udvalgte klummer & indlæg 2011-12 ...


Jeg har nu blogget hos Berlingske i knap to år--og både i den periode og en del år før skrevet klummer og kronikker, bidraget til "Groft Sagt" m.v. sammesteds.  Dét--kombineret med interesse for valgsystemer--har fået mig til fundere lidt over, hvordan man egentlig bedst kan "måle" den synlige "interesse" for ens egne indlæg.

Som skribent på et medie som b.dk har man ikke selv adgang til "klik"-data, så man må se på andre ting, hvis man vil danne sig et indtryk.  Én mulighed er at se på antal kommentarer.  Problemet med det er, at internettet--ligesom en god kloak--giver frit afløb for stort set alt.  Ofte fra et lille antal personer, der føler stærkt for eller imod--og gerne under pseudonym.

Mere meningsfuldt er det måske at se på Facebook tilkendegivelser.  Disse sker under eget navn, og med kun én stemme per person i.f.t. det pågældende emne.  Til gengæld kan man stemme frit på alle de ting, man kan lide.  På den måde minder Facebook-"likes" faktisk en del om den valgmetode, der kendes som "approval voting" (godkendelses-valg)--og som valgteoretikere generelt finder er blandt de mest optimale givet de forskellige metoders respektive kvaliteter.

Jeg har med de briller på prøvet at anskue hvilke af mine Berlingske-indlæg, der har givet "størst" positiv respons, lidt arbitrært opsummeret som dem der "on-line" har fået mere end 100 "likes", uanset om det har været blog-poster ("Magt & Marked"), klummer/kommentarer ("Kurrilds"), "Groft Sagt" eller kronikker (med antal "likes" i parenteser):

  1. "Skandalen Jersild" (Magt & Marked, 2011): 890.
  2. "Det Radikale styringsparti" (Magt & Marked, 2012): 720.
  3. "Jeg anklager" (Kurrilds, 2011): 380.
  4. "Totalstaten" (Kurrilds, 2012): 367.
  5. "1984 i 2012" (Magt & Marked, 2012): 279.
  6. "Den urimelige kritik af Thorning-Schmidts tale - og den rimelige" (Magt & Marked, 2012): 273.
  7. "Det falske 'fællesskab'" (Kurrilds, 2012): 234.
  8. "Den politiske klasses dobbeltmoral" (Magt & Marked, 2011): 233.
  9. "Sohn, socialisme og sort snak" (Magt & Marked, 2011): 233.
  10. "Ufiltreret uvidenhed" (Kurrilds, 2011): 211.
  11. "Kvote-fup" (Kurrilds, 2012): 210.
  12. "Har Manu Sareen et problem?" (Magt & Marked, 2012): 203.
  13. "De fiktive nedskæringer" (Magt & Marked, 2011): 200.
  14. "Voldsekstremisterne" (Kurrilds, 2011): 192.
  15. "Jobdræberne" (Magt & Marked, 2012): 181.
  16. "Bananrepublikken Danmark?" (Magt & Marked, 2012): 179.
  17. "Det man ikke ser" (Kurrilds, 2012): 177.
  18. "Ord, handling og strudselogik" (Magt & Marked, 2012): 150.
  19. "Energiforligets pris" (Magt & Marked, 2012): 147.
  20. "Fanatisme og misundelse" (Kurrilds, 2011): 146.
  21. "VK-regeringen & katten i sækken" (Magt & Marked, 2011): 144.
  22. "Vestagers venner" (Magt & Marked, 2011): 141.
  23. "Liberalisme, Lykkeberg og luftkasteller" (Magt & Marked, 2012): 132.
  24. "Spar på krudt & hovsa-politik" (Magt & Marked, 2011): 122.
  25. "Lov og orden" (Groft Sagt, 2012): 120.
  26. "Myten om censtrum-venstre" (Kurrilds, 2012): 119.
  27. "Mere velfærds-slaveri" (Kurrilds, 2011): 119.
  28. "Hvorfor er det så interessant, hvad de kendte mener?" (Kurrilds, 2011): 118.
  29. "Den dag i New York" (kronik, 2011): 116.
  30. "Nyttige idioter" (Groft Sagt, 2011): 116.
  31. "Det ubehagelige faktum" (Kurrilds, 2012): 111.
  32. "God bedring!" (Groft Sagt, 2012): 110.
  33. "Romney vælger Ryan" (Magt & Marked, 2012): 109.
  34. "Velfærds-slaveri" (Kurrilds, 2011): 106.
  35. "Alle rammes af en formueskat" (Magt & Marked, 2012): 104.

27.11.12

De Radikales ideologi?

Er Det Radikale Venstre fortsat et "social-liberalt" parti? Det har jeg dd. en ikke helt videnskabelig men dog veldokumenteret kommentar om.

19.11.12

De Konservatives meningsmålinger

Det ser ikke godt ud for De Konservative i meningsmålingerne.  (Update: Jeg har en klumme om det i Berlingske: "Konservativ dødsspiral".*)  Her er to næsten identiske figurer baseret på knap 200 meningsmålinger fra juli 2011 til nu.  Den første viser et glidende gennemsnit af de seneste to målinger samt en ikke-lineær tendenslinje.


Den anden er mere detaljeret og viser

7.11.12

Comparison of US 2012 election results, polls and forecasts

There have never been more polls and more "predictions" in a US election than in 2012.  So much so of both that we may have reached a point of saturation.

Nonetheless, here is a quick comparison of the actual election result (in terms of national popular vote shares for the two major party candidates) and the last polls from various pollsters as well as the last "predictions" made by various individuals and websites.  The comparison is based in "gross errors" vis-a-vis the actual election result.*

As is evident the poll aggregates do quite well, with the exception of Huffington Post's Pollster, although all get the "outcome" (winner) right.

Among the pollsters the variation is greater, ranging from the very precise (PPP, IBD/TIPP) to the far off (Reuters, Zogby, Pew et al.).  Most pollsters are within the statistical margin of error.  Rasmussen, which did very well in the last two presidential elections, was mediocre this time, while Pew,

6.11.12

Amerikansk præsidentvalg 2012: Vægtet, dagligt gennemsnit af "tracking polls" af "sandsynlige vælgere"

Dagens§ tal:4.-5.11.: Obama: 49,21%Romney: 48,73% (-0,5%) [N = 7.257. Kilder: ABC News/Washington Post; Gallup; Rasmussen; TIPP]
Tidligere datoer§:
  • 3.11.: Obama: 49,00%Romney: 48,42%% (-0,6%) [N = 3.569.  Kilder: ABC News/Washington Post; Rasmussen]
  • 2.11.: Obama: 48,50%Romney: 48,50%% (+0,0%) [N = 2.985.  Kilder: ABC News/Washington Post; Rasmussen]
  • 1.11.: Obama: 48,00%Romney: 48,51% (+0,5%) [N = 3.035.  Kilder: ABC News/Washington Post; Rasmussen]
  • 31.10.: Obama: 47,93%Romney: 48,54% (+0,6%) [N = 2.793.  Kilder: ABC News/Washington Post; Rasmussen]
  • 30.10.: Obama: 47,92%Romney: 49,00% (+1,1%) [N = 2.788.  Kilder: ABC News/Washington Post; Rasmussen]
  • 29.10.: Obama: 47,46%Romney: 49,00% (+1,5%) [N = 2.771.  Kilder: ABC News/Washington Post; Rasmussen]
  • 28.10.: Obama: 46,97%Romney: 49,99% (+3,0%) [N = 5.459.  Kilder: ABC News/Washington Post; Gallup; Rasmussen]

5.11.12

Too close to call: Growth and the cost of ruling in US presidential elections, with an application to the 2012 election

I have finally written-up a small research note trying to collect together the little model for the explanation of outcomes of US presidential elections that I have played around with for years.  What could be more relevant than do so on the eve of the 2012 election?  At this risk of being proven totally wrong, here is the title and abstract and link to files for download:


Too close to call: Growth and the cost of ruling in US presidential elections, with an application to the 2012 election
The note briefly outlines a new model for the explanation of US presidential elections, founded on (a) recent economic growth and (b) a measure of what may be called “’the cost of ruling”.  The former is based in changes in real disposable income for the period following a mid-term election, while the latter combines factors of incumbency and terms-in-office.  The model is applied to data from the US presidential elections 1932-2008 and has considerable explanatory power for the variation in the incumbent party’s candidate’s share of the two-party vote (R2=0.74).  The model is controlled against a number of other frequent explanations and is found to be quite robust.  When augmented with approval ratings for incumbent presidents, the explanatory power increases to 83 pct. and only incorrectly calls one of the last 15 US presidential elections.  Applied to the 2012 election as a forecasting model the prediction is that President Obama will win 49,6 pct. of

4.10.12

Amerikansk valgsæson

Det er--hvis nogen skulle være i tvivl--igen amerikansk valgår, og derfor en sæson, hvor der er tryk på for mit vedkommende.

På det seneste har jeg blogget
Jeg har også været forbi Danmarks Radio for at drøfte
  • Første debat

27.7.12

Buchanan & Tullock's "The Calculus of Consent" - Special Issue, "Public Choice" (2012)

Tidsskriftet "Public Choice" (som jeg har fornøjelsen og æren at være en af redaktørerne af) har netop udsendt sit september-nummer, der er et tema-nummer helliget, at det i år er 50 år siden udgivelsen af Nobelprismodtageren James M. Buchanan og Gordon Tullocks banebrydende klassiker "The Calculus of Consent: Logical Foundations of Constitutional Democracy".

Nummeret--der er gæsteredigeret af Viktor Vanberg og Georg Vanberg--indeholder korte artikler af en lang række store navne fra de sidste fem årtiers public choice forskning, bl.a. Buchanan og Tullock selv, økonomer som Peter Bernholz, Dennis Mueller, Charles R. Plott, Robert Sugden, Robert Tollison og Richard Wagner, politologer som Peter Ordeshook, Mike Munger og nyligt afdøde Vincent Ostrom, samt bl.a. filosoffer som Hartmut Kliemt og Loren Lomasky. Disse har alle fået til opgave at give deres egen reflektion i.f.t., hvordan "The Calculus" påvirkede dem og deres forskning.

Jeg er selv med i.f.a. et bidrag med min egen vinkel, "Modeling constitutional choice: Reflections of The Calculus of Consent 50 years on".  En offentligt tilgængelig udgave af manuskriptet kan downloades

27.4.12

Forecasting turn-out on next May Day?

I have tried to do a bit of "forecasting" with my model for turn-out at May Day demonstrations (based in my "Public Choice" article "It's the weather, stupid! Individual participation in collective May Day demonstrations").  A simplified model including

  • Average of min./max. temperatures (according to DMI's weather forecast, as of Friday, for Tuesday min. 6 degrees Celsius, max. 18 degrees = average 12 degrees)
  • Bandwagon (last year's no. of participants = 55,000)
  • Colour of government (not a "bourgeois" government, i.e. a dummy = 0)
  • Post-Soviet collapse (dummy = 1)
Using these four variables, we get a forecast of 81,782 demonstrators in Copenhagen's Fælledparken (standard error of estimate: 42,000).  Using

10.4.12

Do Danish voters get the government a majority prefer?

I have a new working paper out (in a preliminary version), dealing with "election inversions" in Danish elections/government formations. That is: Do Danish voters get the government(-coalition) a majority wants? One would think so, but I show that there are (at least) two types of voting paradoxes that may manifest themselves and lead to election inversions, where a majority of the voters vote for parties supporting one government, but where the other side wins. I show that

25.1.12

It's (still) the weather, stupid!

Som jeg tidligere har omtalt, har jeg beskæftiget mig med at teste nogle klassiske modeller af på et originalt dansk emne: Hvad er det, der påvirker, hvor mange der deltager i 1. maj demonstrationer?  Artiklen er nu færdig og udgivet i Public Choice, hvor den vil kunne læses af folk, der har net-adgang via et bibliotek eller et universitet.  Her er sammendraget:

"We investigate the possible explanations for variations in aggregate levels of participation in large-scale political demonstrations. A simple public choice inspired model is applied to data derived from the annual May Day demonstrations of the Danish labor movement and socialist parties taking place in Copenhagen in the period 1980–2011. The most important explanatory variables are variations in the weather conditions and consumer confidence, while political and socio-economic conditions exhibit no robust effects. As such accidental or non-political factors may be much more important for collective political action than usually acknowledged and possibly make changes in aggregate levels of political support seem erratic and unpredictable."

En mere "populær" version optrådte for to år siden som kronik i Berlingske. På min gamle blog har redacteuren, den gode Christian Bjørnskov, været så flink at give den et par venlige ord med.

4.1.12

2012: There you go again ...


Med tirsdagens caucus-valg i Iowa er 2012's amerikanske præsidentvalgkamp for alvor, formelt skudt i gang.  Jeg var i den forbindelse en tur forbi DR's Deadline 22.30 for at drøfte de Republikanske kandidater, der måske får chancen til at dyste med Barack Obama.  Jeg har også haft lejlighed til at "kloge" mig om Republikanernes "mangel" på en Reagan (JP), det mulige udfald (JP) og det faktiske udfald i Iowa et par gange (Ritzau, JP).  En lille blog-kommentar til en blog-post af Berlingskes USA-korrespondent David Trads om præsidentvalgets vigtighed har også affødt dialog om,

30.11.11

Finanslovs-fjolleri

Er "ansvarlige" partier forpliget til at stemme for finansloven?  Det har været en udbredt opfattelse i dansk politik siden 1920-21, og dansk politologis "grand old man", professor Erik Rasmussen, studerede normen og dens udvikling intensivt.

Jeg er uenig.  Jeg argumenterer i en blogpost for, at der er mindst fem gode grunde til at stemme nej til finanslove (hvis man altså er uenige i dem).

8.11.11

Kontraktpolitik, kulturkamp og ideologi 2001-2011

Jeg var forleden taler ved et ganske velbesøgt møde om "Den borgerlige opposition de kommende år" hos den borgerlige tænketank CEPOS.  Mit eget indlæg tog udgangspunkt i en artikel, "Kontraktpolitik, kulturkamp og ideologi 2001-2011", som jeg fornylig publicerede i tidsskriftet "Økonomi & Politik" (nr. 3/2011).  Interesserede kan se mine PowerPoint-dias her og video med selve indlægget (og efterfølgende debat med Claus Hjort Frederiksen, Martin Henriksen, Simon Emil Ammitzbøll og Lars Barfoed) her.  Et af de centrale dias er det hosstående.

PS. Dagbladet Børsen havde en leder om mødet her.

27.9.11

Aggregerings-paradoks i praksis

Marquis de Condorcet
En ny meningsmåling fra Voxmeter viser, at hvis folketingsvalget blev afholdt i dag, og hvis stemmerne iøvrigt faldt som i målingen, ville vi have haft et eksempel på et "aggregerings-paradoks": Hvor en aggregering af stemmerne giver et andet resultat end dét, som et flertal ønsker--en type "valgparadoks" først identificeret af Marquis de Condorcet.  I nærværende tilfælde, at 50,1 pct. af vælgerne ville have foretrukket en regering ledet af Lars Løkke Rasmussen, mens et flertal af mandaterne (90 mod 89) ville have peget på Helle Thorning-Schmidt.

Et sådant paradoks er faktisk forekommet ved tidligere valg.  I 1990 stemte et flertal af vælgerne på partier, der ønskede Svend Auken (S) som statsminister, men

19.9.11

I Financial Times ...

Mig om bl.a. Helle Thorning-Schmidt, de danske vælgere og valget, i Financial Times, på valgdagen:

“People do not seem to be making a whole-hearted embrace of the left but they are tired of the current government”

10.9.11

Dén dag i New York

Jeg har ved en tidligere lejlighed skrevet og senere blogget lidt om 11/9.  Her--ti år efter--har jeg så en kronik i Berlingske om begivenheden.  Et lidt personligt og

2.8.11

Moralister stjæler ...

Eller ihvertfald tyder forskning på, at moralfilosoffer stjæler flere biblioteksbøger end andre.  Go figure ...

18.7.11

Obama, Osama & 2012


Jeg har på min Magt & Marked blog begået to blog-poster om amerikanernes likvidering af Osama bin Laden, og hvad dette kunne betyde for præsident Obamas popularitet og præsidentvalget i 2012.  Den ene var umiddelbart efter nyheden--den anden var her to en halv måned efter.

Konklusionen var den samme: Betydningen for Obamas popularitet har været voldsomt overvurderet.  Først og sidst er det økonomien, der afgør amerikanske præsidentvalg, og på den konto er Obama i alvorlige problemer.

6.6.11

Skal vi have faste valgperioder for Folketinget?

Deadline, 22.30, 5.VI.2011, med Martin Breum
Jeg var på Grundlovsdag i år en tur forbi Deadline på DR2 for at drøfte mulig grundlovsreform, herunder fordele og ulemper ved at have faste valgperioder uden muligheden for udskrivning af valg i utide--som det kendes fra bl.a. danske kommuner, Europa Parlamentet, og parlamenterne i vore to nordiske broderlande Norge & Sverige (og måske snart også i det britiske Underhus).

14.2.11

"Social værnepligt" = velfærdsslaveri

Jeg er kommet ud i en længere debat med den tænksomme og interessante RUC-historiker Henrik Jensen på baggrund af hans forslag om, at alle danskere skal arbejde et halvt år i social-, sundheds- og kultur-sektorerne som en slags "social værnepligt".  Mit første modsvar er her, hans replik her, og min duplik her.
Vi bliver nok ikke enige, men jeg synes selv, at det måske mest interessante er, at Henrik Jensen kalder sine indlæg for "Sit samfund skylder man alt" og "Frihed til at gøre det rette".  For mens alle mennesker nok børe anerkende deres "gæld" til andre, tror jeg nu nok, at det er få eller ingen, der skylder deres "samfund" intet mindre end "alt", og hvis frihed er noget, er det så ikke netop retten til at gøre noget andet, end det andre mener er det rette?

8.2.11

Reagans "fusionisme"

Fra stiftelsen af "Det Danske Ronald Reagan Selskab", 6.II.2011
Som jeg har noteret andetsteds, ville Ronald Reagan forleden være fyldt 100 år. Jeg havde anledning til at markere det sammen med en række andre, herunder sammen med bl.a. Søren Pind drøfte Reagans "fusionisme", altså hans kombination af (klassisk) liberale synspunkter og mere traditionalistisk konservative. Dette var et perspektiv, der i virkeligheden kun gik lidt længere tilbage end Reagan, til kredsene omkring Frank S. Meyer og William F. Buckley, og som reelt repræsenterede et særegent nyt skridt i amerikansk "konservatisme". Her kommer to passager, der illustrerer perspektivet hos Reagan.

Det første er uddrag fra en tale, "Our Time Is Now, Our Moment Has Arrived", holdt i marts 1981 ved årsmødet i CPAC (Conservative Political Action Committee):
"There are so many people and institutions who come to mind for their role in the success we celebrate tonight. Intellectual leaders like Russell Kirk, Friedrich Hayek, Henry Hazlitt, Milton Friedman, James Burnham, Ludwig von Mises—they shaped so much of our thoughts.


3.2.11

Min nye Berlingske-blog, "Magt og Marked"

Jeg er nu begyndt at blogge fast på Berlingske, på min egen blog "Magt og Marked"--og dér lægger jeg ud med en kommentar i anledning af Ronald Reagans 100 års fødselsdag søndag.

Jeg vil derudover også fast skrive min egen klumme for Berlingske, fantasiløst kaldet "Kurrilds".  Den første af disse handlede om Henrik Jensens forslag om at indføre et halvt års tvungen "samfundspligt" for alle--altså en slags velfærds-slaveri.

Her på stedet vil jeg fra tid til anden smide forskellige ting af direkte eller indirekte forskningsmæssig relevans, og som ikke rigtigt egner sig til avisernes univers.

12.1.11

Hvad "nyt" siger meningsmålingerne? Ikke så meget (II)


Jeg har lige revideret mit vægtede gennemsnit fra forleden, så det inkluderer den seneste måling fra YouGov Zapera (der, en passant, giver fortsat rødt flertal og lavest målte tilslutning til Konservative nogensinde).  Så ser de opdaterede tal (med samme model af vægtning af antal respondenter og datoer) således ud:
A: 27,9%
B: 6,6%
C: 5,0%
F: 13,4%
I: 6,8%
K: 0,5%
O: 13,4%
V: 22,8%
Ø: 3,7%
“Rød blok”: 51,9%
Nu har vi så i alt fire målinger med totalt 5.400 respondenter på godt en uge, der aggregeret viser et relativt lille, men grundlæggende stabilt “rødt flertal”.

8.1.11

Hvad “nyt” siger meningsmålingerne? Ikke så meget

Har statsminister Lars Løkke Rasmussens offensive strategi virket eller fejlet hos vælgerne?  Og er der "total koks i meningsmålingerne", når hele tre målingerne på mindre end et døgn tilsyneladende viser ret forskellige resultater?

Lad os tage det sidste først.  Det virker på mange paradoksalt, at man samme dag kan have én politisk meningsmåling, der for første gang i lang tid viser et ikke-socialistisk flertal og med Socialdemokraterne og SF bombet tilbage til 2007-niveau (Megafon)--mens man så omvendt i to andre får uændret rødt flertal og endog med den største tilslutning til Socialdemokraterne i mange år (Greens og Gallup). Særligt den sidste faktor (en forskel på knap 6 pct.point) er svær at forklare med andet end, at meningsmålingsinstitutterne ikke har samme sammensætning af deres "repræsentative udvalg".  Men derudover er de fleste udsving indenfor eller tæt på den statistiske usikkerhed--omend der er bemærkelsesværdigt mange partier, for hvem de tre målinger indbyrdes har relativt store udsving: LA (4,3-7,8%), V (21,6-24,3%), DF (12,2-14,6%), Konservative (4,5-6,3%), Radikale (5,5-7,5%) og Enhedslisten (2,9-4,6%).

Med andre ord, set i "fugleperspektiv": Det er nok ikke så meget målingerne, som de journalister og politikere, der overfortolker disses betydning, der er "koks" i.

Men hvad med det første spørgsmål: Har statsministerens offensive udspil forandret noget i den politiske balance?  Og hvad er det i givet fald?

For at besvare det, har jeg lavet en sammenvejet gennemsnit af de tre målinger, hvor jeg har vægtet dels for undersøgelsernes alder (således at nye tæller mere end ældre) og dels for antal respondenter

10.12.10

Midtvejsvalget 2010: Post mortem med en vis blæreret

Finally, the votes are in ... Først nu, mere end en måned efter USA’s jordskreds-midtvejsvalg, er det sidste mandat blevet afgjort, og dermed foreligger det “endelige”, fulde valgresultat.  Dermed er der nu også muligheden for at sige noget om, hvilke ”pundits” og meningsmålere, der ramte tættest eller fjernest, eller midt imellem, i deres forsøg på at forudsige valgresultatet.  I nedenstående tabel kommer tre af de centrale forhold: Stemmeandelene, ”the popular vote” (som vanligvis og aldeles konventionelt opgøres som stemmeandelene ved valget til Repræsentanternes Hus); antal mandater i Repræsentanternes Hus; antal mandater i Senatet.  (Det henholdsvis fjerde og femte relevante element ville være at se på fordelingen af guvernørposter og kontrollen med delstaternes lovgivende forsamlinger, men det lader vi ligge her.)

På hver af de tre områder er nedenfor angivet de faktiske tal med fed skrift, ligesom der er angivet de ”prognoser”, som enten meningsmålingsfirmaer eller ”eksperter” fremkom med inden valget.  Jeg har taget stort set revl og krat med.  Dertil har jeg så angivet ”brutto-fejlene” ved hvert estimat (d.v.s. forskelle i.f.t. de faktiske tal for Demokraterne og Republikanerne, lagt sammen).  (Feinschmeckere vil sikkert spørge, hvorfor jeg angiver brutto-fejl snarere end netto-fejl? Og dén kan man så tygge lidt på …)

Demokrater  (forskel i.f.t. faktisk resultat) Republikanere (forskel i.f.t. faktisk resultat) Brutto-fejl i.f.t. de to store partiers faktiske resultater
”Popular vote” (baseret på House-stemmeandele, jf. Wikipedia) 44,8

52,1 --
Meningsmålingsgennemsnit:
Mark Blumenthal, Pollster.com/ Huffington Post, vægtet gennemsnit (2.XI.2010) 42,9 (-1,9) 50,6 (-1,5) 3,4
Peter Kurrild-Klitgaard på Punditokraterne, vægtet gennemsnit (2.XI.2010) (afrundet) 42 (-2,8) 51 (-1,1) 3,9
RealClearPolitics.com, uvægtet gennemsnit (2.XI.2010) 41,3 (-3,5) 50,7 (-1,4) 4,9

Diverse meningsmålinger:
YouGov/Polimetrix (1.XI.2010) 45 (+0,2) 52 (-0,1) 0,3
Zogby (1.XI.2010) 45 (+0,2) 50 (-2,1) 2,3
Ipsos (31.X.2010) 44 (-0,8) 50 (-2,1) 2,9
Opinion Research (30.X.2010) 42 (-2,8) 52 (-0,1) 2,9
Hart McInturf (30.X.2010) 43 (-1,8) 49 (-3,1) 4,9
Rasmussen (31.X.2010) 39 (-5,8) 51 (-1,1) 6,9
Pew (30.X.2010) 42 (-2,8) 48 (+4,1) 6,9
Gallup (31.X.2010) 40 (-4,8) 55 (+2,9) 7,7
Opinion Dynamics (28.X.2010) 37 (-7,8) 50 (-2,1) 9,9

Repræsentanternes Hus
193 242 --
Steve Lombardo/Lombardo Consulting, Huffington Post (2.XI.2010) 191 (middel af estimat) (-2) 244 (middel af estimat) (+2) 4
Peter Kurrild-Klitgaard på Punditokraterne (2.XI.2010) 190 (-3) 245 (+3) 6
Stuart Rothenberg, Rothenberg Report (2.XI.2010) 196 (middel af estimat) (+3) 239 (middel af estimat) (-3) 6
Larry Sabato, Sabato’s Crystal Ball (2.XI.2010) 201 (+8) 234 (-8) 16
Charlie Cook, Cook Report (2.XI.2010) 201 (+8) 234 (-8) 16
Jay Cost, Weekly Standard (2.XI.2010) 181 (-12) 254 (+12) 24
Nate Silver, FiveThirtyEight.com/NYT (2.XI.2010) (afrundet) 203 (+10) 232 (-10) 20