pkk

pkk

22.6.16

Leave or remain? Polls & probabilities on UK referendum

Where to look for information on the UK referendum on EU on the 23rd of June?  Don't look at individual polls--look at "polls of polls" (averages, weighted or not) or prediction markets (bookmakers, futures markets, etc.).

Here they are:

More odds here.

Update: Good Danish piece by Sebastian Barfort on polls vs. betting markets, etc.

5.2.16

Social choice and the 2016 US presidential election


Marquis de Condorcet

This is one of those "seasons" of the US political cycle, where I follow US opinion polls very closely, and I noticed a funny, little odd thing looking at some of the polls--specifically the RealClearPolitics.com polling averages (General Election head-to-head match-up polls & national party primary polls of Democrats and Republicans) and a single head-to-head match-up primary poll (with Cruz v. Trump and Rubio v. Trump, NBCNews/WSJ) not included in those averages.

On the day of the Iowa Caucus I wrote a hasty little research note on the topic, which you can download here.

But here is the gist of it, where > means "beats":

  • Clinton > Trump
  • Clinton > Sanders
  • Cruz > Clinton
  • Rubio > Clinton
  • Rubio > Sanders
  • Sanders > Cruz
  • Sanders > Trump
  • Trump > Cruz
  • Trump > Rubio

If that is correct (and we are disregarding the question of the confidence intervals of the polls), then we would seem to have three possible "cyclical majorities" (of a sort) involving all five leading contenders for the nomination of the two parties:
  • Sanders > Trump > Rubio > Sanders 
  • Rubio > Clinton > Trump > Rubio 
  • Cruz > Clinton > Sanders > Cruz 


Not Marquis de Condorcet
This is, of course, somewhat speculative and quite counter-factual, given that it is based in different "constituencies" (so to speak).  But it certainly suggests--as in the "Condorcet Paradox"--that no matter which of these five might win the US presidential election in November, there is a non-trivial possibility that that person could be beaten in a pairwise contest by at least one other candidate.




18.1.16

Udvalgte klummer og indlæg 2015


Som tidligere år--20142013 og 2012--kommer her en liste over de af mine debatindlæg, der i det forgangne år har været mest "populære", målt som antal "likes" på Facebook.  Jeg har i det forgangne år skrevet mellem 50 og 100 indlæg, og her er de 20 "mest populære":

  1. "Gøglerpartiets nye klæder" (Kurrilds): +5.600
  2. "Jeg, mig, jeg - nytårstale med ego på" (Magt & Marked): 659
  3. "Hvem vogter vogterne?" (Kurrilds):  302
  4. "Og jeg mener det altså!" (Groft Sagt): 244
  5. "Venstre imod boligejerne" (Magt & Marked): 221
  6. "Den elitære Goliath" (Magt & Marked):  : 205
  7. "Uvidende vælgere" (Kurrilds): 151
  8. "Det vil ske igen--men hvad gør vi?" (Magt & Marked):  130
  9. "Det er absolut sidste chance før verdens undergang - igen-igen" (Magt & Marked): 123
  10. "Trumps kandidatur skal ikke tages alvorligt" (Magt & Marked): 115
  11. "Lovgivende og udøvende" (Kurrilds):  112
  12. "Hvis folketingsvalget for alvor går galt ..." (Magt & Marked):  109
  13. "Spejlet på væggen" (Kurrilds):  108
  14. "Partilederpopularitet afgør ikke blokkenes styrke" (Magt & Marked): 90
  15. "Ridefogederne" (Groft Sagt):  90
  16. "Rygradsskade" (Groft Sagt): 89
  17. "Nej, ikke et jordskredsvalg" (Kurrilds): 86
  18. "Giv knivloven kniven" (Kurrilds): 84
  19. "Skattestop og mistillid" (Kurrilds): 82
  20. "Zenia Stamoe, 'Godwins Lov' og migrationskrisen" (Magt & Marked): 82
  21. "Ulighed og

8.12.15

EU-nej'et: En bred, folkelig mistillid til politikerne

Jeg har i kølvandet på det forudsete (og efter min mening rimeligt forudselige) "nej" ved folkeafstemningen 3. december haft to indlæg hos Berlingske om dette og årsagerne:






3.12.15

Et "nej" tegner sig ved folkeafstemningen: cirka 52-53% - 47-48%


Næsten uanset hvordan man vender og drejer den seneste uges meningsmålinger, tegner det til, at folkeafstemningen i dag om suverænitetsafgivelse til EU i.f.m. retspolitikken bliver et nej.  Formodentlig i omegnen af 52-53% "nej" og 47-48% "ja".

Der har i de seneste målinger været noget, der ligner en lille bevægelse til fordel for "ja", men alt i alt er der simpelthen for meget, der ensartet peger i retning af et "nej".

Det er efterhånden velkendt, at det er en skidt idé at tro på kun én meningsmåling--også fordi man oplagt kommer til at "cherry-picke", altså vælge den man selv synes bedst om.  Vil man have et sikkert bud på tendensen eller status, står man sig bedre ved at se på samtlige tilgængelige meningsmålinger.

Men der er ingen entydigt "rigtig" måde at gøre dét på.  Skal man f.eks. tage et simpelt gennemsnit, eller ét hvor man vægter de enkelte målinger?  Og hvis man vægter dem, skal man så vægte for antal respondenter eller målingernes "alder" eller begge dele?  Eller skal man (som denne iagttager efterhånden foretrækker) bruge median-målingen snarere end gennemsnittet?  Og hvor mange målinger skal man medtage, og skal man evt. sætte loft over hvor mange fra hvert enkelt meningsmålingsfirma?

Der er ikke noget kategorisk rigtigt svar på disse spørgsmål--det er håndværk snarere end videnskab.  Men den seneste uges meningsmålinger er så entydige, at det her ikke betyder meget fra eller til.  Af de seneste ni meningsmålinger har kun én (for ti dage siden) peget på et "ja"--og det med så lille et forspring, at det var ligegyldigt.  I de meningsmålinger, hvor den ene side har haft et forspring, der er statistisk signifikant, er det hver gang til "nej"-siden.

Nedenfor er gengivet tre forskellige måder at udregne et "aggregeret" meningsmålings-billede:

24.6.15

Hvordan klarede meningsmålingsfirmaerne & co. sig? PS ...

Jeg præsenterede i dag ved et morgenmøde i CEPOS en udvidet version af nedennævnte sammenligning af, hvordan meningsmålingerne m.v. klarede sig i.f.m. FV15.  Mine PowerPoint-dias med tal & kommentarer kan ses/downloades her.

19.6.15

Hvordan klarede meningsmålingsfirmaerne & co. sig?

Hvordan klarede meningsmålingsfirmaerne sig i forbindelse med FV15?  I løbet af valgaftenen blev der på de sociale medier skældt meget ud på dem, mens prognoserne rullede, men hvordan gik det egentlig i praksis, da stemmerne var talt op?  Og hvordan gik det med de medier og forskere, der--som jeg selv--forsøgte sig med at "aggregere" meningsmålingerne til mere "udglattede" resultater?

Her kommer en hurtig opsummering, ordnet fra dem, der målt via "bruttofejl" i forhold til det faktiske valgresultat, var tættest på dette:

Nettofejl (rundet af), ordnet fra færrest til flest:
  • Gallup, sidste måling: 3,6%
  • Megafon, sidste måling: 3,9%
  • Voxmeter,

18.6.15

Udfaldet af folketingsvalget 2015?

Aldrig er der blevet fremstillet så mange meningsmålinger ved et dansk folketingsvalg som ved dette, FV15.  Nogle dage er der kommet hele syv nye, nationale målinger.  Aldrig før har der været så mange forskere og "kommentatorer" til at drøfte og udlægge dem.  Også ofte langt ud over, hvad der har været belæg for.

De senere år er der også kommet flere "konkurrerende" aggregeringer af målinger: Først Søren Risbjerg Thomsen på Altinget.dk; siden forsøgsvis undertegnede her på stedet og tidligere på Punditokraterne.dk; dernæst fra 2011 Berlingske Barometer; og senest under denne valgkamp fra fire dygtige, yngre forskere på min arbejdsplads, Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet (Jens Olav Dahlgaard, Frederik Hjorth, Martin Vinæs Larsen, Asmus Leth Olsen).  Alle med lidt forskellige udvalg af målinger, og lidt forskellige "teknikker".

Jeg har sådan set ikke meget yderligere at bidrage med, men har nu ved et par valg forsøgt mig med en "median-model", hvor jeg i stedet for at tage et gennemsnit (simpelt eller vægtet på den ene eller anden måde) tager medianen af de (syv) seneste målinger.  Det er der forskellige grunde til, men kort fortalt viser erfaringerne fra flere lande, at man på den måde synes at få frasorteret "outlier"-enkeltmålinger, der trækker gennemsnittet for meget den ene eller anden vej.

Her kommer så lidt på den baggrund.

Det overordnede billede af valgkampen ser omtrent sådan ud: På valgdagen ser de to "blokke" ud til at stå stort set lige--efter først en solid føring fra "blå blok", dernæst en svag føring til først "rød blok" og derefter ditto til "blå blok" igen.


Min "median-model" (baseret på syv seneste målinger fra forskellige institutter) giver i stemmeandele pr. dd. 50,1% "blå" og 48,5% "røde" (og altså 1,4% "andre").  Det er

27.4.15

Mapping policy spaces

How do political parties locate themselves relative to each other in "political space"? And how can one "measure" and identify such locations? I have a new paper out in Research & Politics, authored with Frederik Hjorth, Robert Klemmensen, Sara Binzer Hobolt and Martin E. Hansen.  Here is the abstract:

"Assigning political actors positions in ideological space is a task of key importance to political scientists. In this paper we compare estimates obtained using the automated Wordscores andWordfish techniques, along with estimates from voters and the Comparative Manifesto Project (CMP), against expert placements. We estimate the positions of 254 manifestos across 33 elections in Germany and Denmark, two cases with very different textual data available. We find that Wordscores approximately replicates the CMP, voter, and expert assessments of party positions in both cases, whereas Wordfish replicates the positions in the German manifestos only. The results demonstrate that automated methods can produce valid estimates of party positions, but also that the appropriateness of each method hinges on the quality of the textual data. Additional analyses suggest that Wordfish requires both longer texts and a more ideologically charged vocabulary in order to produce estimates comparable to Wordscores. The paper contributes to the literature on automated content analysis by providing a comprehensive test of convergent validation, in terms of both number of cases analyzed and number of validation measures."


13.4.15

"Social choice" & demokratiske paradokser

Min klumme dd. giver et lille, kort "social choice"-teoretisk perspektiv på det kommende folketingsvalg:

"Folketingsvalget kan komme når som helst, og uanset hvem der vinder, vil der være masser af skåltaler om, at valget er »en festdag for demokratiet«, og at »folket har talt«. Siden Murens fald i 1989-90 er demokrati da også blevet noget nær uanfægteligt som en måde at organisere politik på, i hvert fald i Vesten.
Men den ukritiske fremstilling af demokratiet som manifestationen af en »folkevilje« er langt fra den logik, der mere fundamentalt kan karakterisere demokratiet, når man skraber lidt i overfladen. Dét er noget, matematikere, filosoffer og enkelte statsmænd har været klar over siden antikken, men sjældent er trængt igennem til den idylliserende måde, vi taler om demokratiet på.
Problemet er i al sin simpelhed dette: På den ene side er det en »indbygget« del af vores demokratiforståelse, at »vinderen« skal være mere foretrukket af et flertal af vælgerne end alternativerne. På den anden side kan der reelt ske mærkelige ting, så snart mere end to personer skal vælge mellem mere end to alternativer, eller beslutningen skal »gennem« et valgsystem. I de sidste tilfælde kan man ikke være sikker på, at det første holder.
Hva’ba? Jo, matematikere har vist, at man kan have situationer, hvor et flertal foretrækker C frem for B, og et flertal ønsker A snarere end B – men hvor det paradoksalt nok også er tilfældet, at et flertal vil have C frem for A. Dermed har man, hvad der kaldes et »cyklisk flertal«: C slår B slår A slår C. Uanset hvad der bliver valgt, er det alene måden og rækkefølgen, man stemmer på, der afgør udfaldet. [...]
Man kalder dette for »Condorcets Paradoks« efter den franske matematiker, der i 1700-tallet opdagede det. Hans kollega opdagede det fænomen, der kaldes »Bordas Paradoks«: Her får A flere stemmer end B, men B vinder."
Condorcets Paradoks anslås at forekomme i 10-15 pct. af de tilfælde, hvor mere end to vælgere skal vælge imellem mere end to alternativer--og Bordas Paradoks forekommer ganske hyppigt i alle tænkelige demokratiske sammenhænge.

Det har jeg igennem årene beskæftiget mig en del med--også i "populære" kommentarer (f.eks. dagens, i en kommentar til det tyske forbundsvalg, i en alternativ analyse af det amerikanske præsidentvalg i 1960, om danske meningsmålinger i 2011, og om TV-serien "Borgen" (!).

Til min forskning på området hører bl.a. disse af mine arbejder, hvor jeg har prøvet

4.3.15

Terrorisme


De forfærdelige terroranslag i Paris og København i januar og februar i år har--desværre--givet mig grund til at "genbesøge" et emne, som jeg i sin tid skrev min ph.d. afhandling om, nemlig politisk vold og oprør, herunder revolutioner, opstande og terrorisme, og siden hen har berørt i andre arbejder.

Min afhandling, "Rational Choice, Collective Action and the Paradox of Rebellion" (1996, forsvaret 1997, her anmeldt i Public Choice)--som endte med at hænge mig langt ud af halsen--var et forsøg på at reformulere en rational choice-teori om politiske aktiviteter kendetegnede ved at være ulovlige, ofte voldelige, og havende en "kollektiv gode"-natur.  Studiet, der primært var teoretisk i karakter, forkuserede på betydningen af ideologi og "politiske iværksættere".

Jeg vendte sidenhen, sammen med Robert Klemmensen (SDU) og Mogens K. Justesen (CBS), tilbage til emnet terrorisme mere snævert i en artikel, "The Political Economy of Freedom, Democracy and Transnational Terrorism" (2006), til et temanummer om terrorisme.  Paperet, der (i al ubeskedenhed) siden er blevet dét mest citerede danske studie om terrorisme og et af de mest citerede internationalt af slagsen, havde dette sammendrag:
"We conduct an empirical analysis of data relating measures of economic and political freedom to the occurrence of transnational terrorism 1996–2002. We use binary logistical regression models

2.3.15

Vælgernes viden og uvidenhed

Politiken kan dd. fortælle på baggrund af en surveyundersøgelse blandt yngre danskere, at de adspurgte som helhed betragtet generelt ikke forstår så meget af økonomiske forhold.  Og det er endog når man spørger dem om deres privatøkonomi.

Der er desværre grund til at tro, at vælgerne ikke er klogere, når det gælder politik og andre samfundsforhold.  Tværtimod er deres viden ofte langt fra de fakta, de forsøger at tage stilling til.  Det har jeg fornylig haft to klummer om, nemlig

3.1.15

Udvalgte klummer & indlæg 2014

Det blev igen i 2014 til en pæn mængde debatindlæg og blogposter.  Jeg har nedenfor--ligesom sidste år og forrige år--forsøgt at se på, hvilke der "vandt mest gehør".  D.v.s., jeg har atter, fortsat lidt arbitrært, taget dem, der på Facebook fik +100"likes"; det kunne lige så godt have været et hvilket som helst andet antal, men nu har jeg brugt den målestok to gange før, og det gør jeg så igen, uanset om det er blog-poster ("Magt & Marked"), klummer/kommentarer ("Kurrilds"), "Groft Sagt" eller kronikker (med antal "likes" anført ved hver).


  1. "Politiske kommentatorer med håret i fedtefadet - igen" (Magt & Marked, 2014): 897
  2. "Pyramidespils-samfundet" (Kurrilds, 2014): 500
  3. "Berigelses-kommissionen" (Kurrilds, 2014): 478
  4. "Basta! En politiksters arrogance" (Magt & Marked, 2014):  466
  5. "Tager Rune Lykkeberg fis på Politikens læsere?" (Magt & Marked, 2014): 458
  6. "Hvad vil Venstre egentlig?" (Magt & Marked, 2014): 410
  7. "Helt ærligt, Johanne" (Groft Sagt, 2014): 381
  8. "Jantelov og topskat" (Magt & Marked, 2014): 372
  9. "Totalkommunen" (Kurrilds, 2014): 297
  10. "Politisk uvidenhed, privat klogskab" (Magt & Marked, 2014): 286
  11. "Fra ordbogen: 'Politikster'" (Groft Sagt, 2014): 283
  12. "Det er absolut sidste chance før verdens undergang – igen" (Magt & Marked, 2014): 238
  13. "Mullah Carlsen" (Groft Sagt, 2014): 190
  14. "Illusionen om lige muligheder" (Kurrilds, 2014): 180
  15. "Vejen til Trældom" (Kurrilds, 2014): 175
  16. "Når magten bliver vilkårlig" (Kurrilds, 2014): 171
  17. "Hvem kan vælgerne stole på?" (Kurrilds, 2014): 164
  18. "Borgerlig så det gør noget - CEPOS ti år efter" (Magt & Marked, 2014): 157
  19. "Edmund Burke og nutidens konservative" (Magt & Marked, 2014): 156
  20. "Noget må der gøres!" (Groft Sagt, 2014): 131
  21. "Ulighed

7.11.14

Midtvejsvalg 2014 i USA (2)

Der har--ikke så overraskende--været drøn på i dækningen af USA's midtvejsvalg.  Nylige "ting" omfatter bl.a.:
  • Artikel i oktober-udgaven af Ræson om mulighederne for, at Republikanerne igen ville kunne ødelægge alt for dem selv.
  • Klumme i Berlingske om Obama som "lame duck" de næste to år.
  • Radiooptræden i Lars Trier Mogensens "Det Røde Felt" (Radio 24Syv) om lidt af det samme, sammen med Mads Fuglede, David Trads og Jakob Nielsen (Politiken)
  • Interview i Berlingske.
  • Interview i Jyllands-Posten ("Danske medier har underspillet, hvor skidt det ser ud").
  • Interview i Jyllands-Posten ("Hvis Obama havde været på valg ...")
  • Interview i Deadline med "efteranalyse".

4.11.14

Prognose for midtvejsvalg i USA 2014: Senatet

Prognose pr. 4.XI.2014 (sidste opdatering):
Republikanerne: 52 (+7)
Demokraterne: 45 (-8)
Uafhængige: 3 (+1)

Republikansk gennemsnitligt forspring i delstaterne: 4,4%
(sidste uge: 3,6%)


I de senere år er interessen for at kunne "forudsige" udfaldet af valg i USA tilnærmelsesvis eksploderet.

Det begyndte for et par årtier siden med politologers og økonomers forsøg på at lave teoretisk drevne modeller, der gerne med så få antagelser som muligt skulle kunne forklare så meget af den historiske variation i stemmeandele som muligt--og også gerne forudsige de konkrete vindere.  Særligt stærke har modeller været, der forklarer det regerende partis kandidats stemmeandel med den økonomiske udvikling.  (Min personlige favorit er prof. Douglas Hibbs' "Bread & Peace"-model for præsidentvalg, der klarer sig ekstremt godt på både få antagelser, overordnet forklaringskraft og konkrete forudsigelser.  Min egen "Bread & the Cost of Ruling"-model har været under udvikling siden 2008.)

Med internettet, flere data og forøgede software-muligheder for let at lave stadigt mere avancerede kvantitative analyser, der tidligere skulle laves på papir og med lommeregner, har snart sagt ethvert større medie i USA fået deres egne analytikere eller forskere, der laver "prognose"-modeller.  Den mest kendte er Nate Silvers "538" (tidligere hos New York Times, men nu selvstændig), men med på vognen er f.eks. Washington Post og New York Times.  Disse er typisk baserede i meningsmålinger (snarere end f.eks. økonomiske faktorer) og sigter generelt mod at kunne forudsige så præcist som muligt (men er til gengæld i sagens natur "fattige", når det kommer til egentlige forklaringer af udfaldene).

Jeg har i en del år (faktisk siden 1996, hvor jeg lavede en analyse for DR), på den ene og anden vis, forsøgt mig med kommenterende analyser og enkelte specifikke forudsigelser.  I år har vil jeg i forbindelse med midtvejsvalget lave en systematisk men enkel meningsmålingsbaseret prognose for udfaldet af den mest interessante del af dét--valget til Senatet.  (Valget til Repræsentanternes Hus er lige så vigtigt, men dér er Republikanernes sandsynlighed for at holde--og endog øge--deres flertal tæt på 100 pct.)

"Modellen"

Modellen, som jeg vil opdatere et par gange inden valgdagen, er ekstremt simpel sammenlignet med de ovennævnte: For hver delstat tager jeg a) de fem seneste meningsmålinger fra b) forskellige meningsmålingsfirmaer og c) tager så den ikke-Republikanske kandidats "median"-resultat.  (Er der kun fire eller to, tager jeg et simpelt gennemsnit.) Er median-andelen og gennemsnittet grundlæggende det samme, laver jeg et "call" på baggrund af det; er de forskellige, gør jeg det samme p.b.a. medianen og evt. andre forhold. (Medianen er i mange henseender at foretrække fremfor gennemsnittet ved denne type analyser, jf. her og her.) Giver medianen "uafgjort", følger jeg gennemsnittet.

Alle meningsmålingsdata hentes fra RealClearPolitics.  Dermed er alt offentligt og replicerbart.

Seneste data (per 4.XI.2014)


Delstat Seneste måling Næst-seneste måling 3. seneste måling 4. seneste måling 5. seneste måling Gennemsnit Median PKK's "call"
Alabama  R
Alaska -1,0% -5,0% 6,0% -4,0% -4,0% -1,6% -4,0%  R
Arkansas -8,0% -7,0% -13,0% -2,0% -5,0% -7,0% -7,0%  R
Colorado -3,0% -2,0% -2,0% -1,0% -6,0% -2,8% -2,0%  R
Delaware 18,0% 25,0% 15,0% 19,3% 18,0%  D
Georgia -4,0% -1,0% -3,0% -3,0% -4,0% -3,0% -3,0%  R
Hawaii 52,0% 26,0% 32,0% 36,7% 32,0%  D
Idaho -31,0% -18,0% -25,0% -24,7% -25,0%  R
Illinois 10,0% 10,0% 13,0% 14,0% 10,0% 11,4% 10,0%  D
Iowa -3,0% 0,0% -7,0% -1,0% -1,0% -2,4% -1,0%  R
Kansas 1,0% 1,0% -1,0% 2,0% 1,0% 0,8% 1,0%  I
Kentucky -9,0% -8,0% -5,0% -6,0% -8,0% -7,2% -8,0%  R
Louisiana -1,0% -5,0% -7,0% -8,0% -4,0% -5,0% -5,0%  R
Maine -20,0% -32,0% -19,0% -40,0% -35,0% -29,2% -32,0%  R
Massachusetts 14,0% 15,0% 20,0% 25,0% 16,0% 18,0% 16,0%  D
Michigan 13,0% 15,0% 14,0% 15,0% 8,0% 13,0% 13,0%  D
Minnesota 11,0% 9,0% 10,0% 10,0% 10,0%  D
Mississippi -22,0% -15,0% -12,0% -16,3% -15,0%  R
Montana -18,0% -16,0% -20,0% -18,0% -20,0%  R
Nebraska -29,0% -17,0% -23,0% -23,0%  R
New Hampshire 2,0% -1,0% 1,0% 7,0% 0,0% 1,8% 1,0%  D
New Jersey 14,0% 12,0% 24,0% 16,0% 11,0% 15,4% 14,0%  D
New Mexico 7,0% 16,0% 18,0% 13,0% 13,0% 13,4% 13,0%  D
North Carolina 2,0% 0,0% 1,0% -2,0% 2,0% 0,6% 1,0%  D
Oklahoma -35,0% -36,0% -31,0% -34,0% -35,0%  R
Oklahoma -31,0% -34,0% -29,0% -31,3% -31,0%  R
Oregon 19,0% 12,0% 21,0% 17,3% 19,0%  D
Rhode Island 45,0% 35,0% 40,0% 40,0%  D
South Carolina -15,0% -20,0% -18,0% -17,7% -18,0%  R
South Carolina -28,0% -31,0% -32,0% -30,3% -31,0%  R
South Dakota -14,0% -11,0% -9,0% -14,0% -13,0% -12,2% -13,0%  R
Tennessee -22,0% -15,0% -18,5% -18,5%  R
Texas -22,0% -26,0% -21,0% -18,0% -21,8% -21,5%  R
Virginia 7,0% 12,0% 10,0% 10,0% 9,8% 10,0%  D
West Virginia -22,0% -11,0% -17,0% -16,7% -17,0%  R
Wyoming -40,0% -36,0% -38,0% -38,0%  R









NB! Tallene er forspring i stemmeandel til den ikke-Republikanske kandidat (d.v.s. generelt en Demokrat).  Hvis tallet er negativt, står Demokraten til at tabe; er det positivt, står vedkommende til at vinde. Der er ikke taget højde for konfidensintervaller o.l.









Prognosen

På denne enkle baggrund er min prognose altså, at Republikanerne (der udover dem, der er på valg, har 30 medlemmer af Senatet) vil få 52 mandater, mens Demokraterne (der p.t. har 32 andre end dem, der er på valg) vil få 45 og dermed tabe flertallet i kammeret, mens et yderligere mandat vil gå til "uafhængige" (hvoraf der allerede er to, som er associerede med Demokraterne).

Selvom "modellen" er ekstremt simpel og uteknisk, giver den reelt det samme billede som de langt mere avancerede/komplekse modeller.  Disse siger per dd.:
  • DailyKos [erklæret Demokratisk]: R: 53; D: 47 (inkl. "uafhængige")
  • 538/Nate Silver: R: 53; D: 47 (inkl. "uafhængige")