3.9.10

Midtvejsvalget 2010: Et første kik

USA's midtvejsvalg er nu kun to måneder væk.  Det ser ud til at kunne blive et af de tre mest spændende--og vigtige--af slagsen siden 1970erne (med de to andre værende 1994 og 2006).

Historisk set sker der aldrig det helt store i meningsmålingerne før slutningen af august--eller efter slutningen af september.  Indtil sommeren er forbi, er vælgerne ikke rigtigt "tunet ind"--og mange af dem er det heller ikke efterfølgende--men særligt ved midtvejsvalgene, hvor der ikke er nogen markante personligheder, der tegner fronterne, er der ikke så meget, der rykker sig, når først folk ovenpå primærvalg og ferie har zoomet ind.

Det er ikke så godt for Obama & Demokraterne.  I denne uge kunne Gallup således registrere den største partitilslutning blandt "registrerede vælgere", som man har målt, siden man begyndte at lave meningsmålinger.  Det var i 1942 vel at mærke ...



G.O.P.s forspring er p.t. på 10 pct.point i Gallups måling.  Gennemsnittet af samtlige målinger viser et lidt mindre spænd på typisk 3-5 pct.point--men udviklingen siden 2008 er ganske klar, især siden sundhedsreformen.  Til sammenligning førte partiet med
5 pct. point, da man i 1994 erobrede flertallet i både Repræsentanternes Hus og Senatet og i 2002 tilbageerobrede Senats-flertallet.



Læg dertil, at "registrerede vælgere" ikke er den bedste indikator for, hvorledes valgresultatet ser ud, for langt fra alle registrerede vælgere stemmer.  I stedet skal man se på, hvor motiverede vælgerne er.  Altså "fired up and ready to go", som Obamas var i 2008.  Til det kan man sige, at når Republikanernes begejstring tages med i betragtning, ser Republikanernes 10 pct.points forspring slet ikke så skidt ud for Demokraterne ...



I forvejen stemmer Republikanske vælgere som regel (men ikke altid) mere end Demokratiske.  Tager man det med i betragtning, kan man næsten kun komme til at undervurdere, hvor godt valget p.t. tegner for Republikanerne.  Rasmussen Reports, der er et af de senere års mest succesrige meningsmålingsinstitutter, har p.t. et G.O.P.-forspring på 6 pct.point blandt "likely voters".  Rasmussen bliver ofte beskyldt for at give Republikanerne for gode målingsresultater (fordi de altid arbejder med "likely voters"), men hvis Gallups tal er korrekte, er det formodentlig Rasmussen, der er for "konservative".  Så kan det vise sig, at Republikanernes føring p.t. blandt sandsynlige vælgere, snarere er på 10-15 pct. eller mere.  Kommer man blot tilnærmelsesvis derop i nærheden, begynder det at ligne et sving, der ikke er set større i otte årtier.  Både Cook Report og Larry Sabato--som ingen kan anklage for at være i seng med Republikanerne--har på det seneste skiftet deres vejrudsigter for Demokraterne fra "overskyet" til "orkan".

Lad os se på, hvor de seneste delstats-meningsmålinger peger hen.  Tager man RealClearPolitics.com's seneste gennemsnit af målingerne, får man:

Senatet:
  • Republikanerne: 44
  • Demokraterne: 48 (inkl. to "uafhængige)
  • "Toss ups": 8
Huset:
  • Republikanerne: 206
  • Demokraterne: 194
  • "Toss ups": 35
Hvis de usikre deler sig ligeligt, vil man altså få dette resultat:

Senatet:
  • Republikanerne: 48 (+7)
  • Demokraterne: 52 (-7) (inkl. to "uafhængige)
Huset:
  • Republikanerne: 223-224 (+41/42)
  • Demokraterne: 211-212 (-41/42)
Med andre ord: Republikanerne kommer tæt på at genvinde Senatet, men "close but no cigar".  Til gengæld er Huset deres, omend med en lille margen.

Men når der er store nationale strømninger, er det sjældent, at alle lokale valg totalt set deler sig ligeligt.  I 1994 og 2006 vandt henholdsvis Republikanerne og Demokraterne stort set alt, hvad der så ud til at ligge tæt eller blot være muligt.  Hvis alle "toss-ups" "breaker" samme vej, får man dette resultat:

Senatet:
  • Republikanerne: 52
  • Demokraterne: 48
Huset:
  • Republikanerne: 241
  • Demokraterne: 194
Så slemt går det næppe helt for Demokraterne.  Men med de nuværende meningsmålinger burde et resultat, der ligger mellem disse to bud (altså på ca. 50-50 og ca. 232-203), næppe være urealistisk.

Demokraterne kan på nuværende tidspunkt kun hænge deres hat på en knage, og den er ret lille.  Og det er, at den såkaldte "generic ballot" (altså: "Vil De stemme Demokratisk eller Republikansk?") ikke altid forudsiger, hvad vælgerne gør i praksis--nemlig hvis de alligevel godt kan lide deres egne lokalt valgte politikere.  "He may be a S.O.B., but he's my S.O.B. ...".  Det vil sige, at nogle vælgere kunne tænkes at ræsonnere: "Jeg ville egentlig helst stemme G.O.P., men jeg kan godt lide min lokale Demokrat ...".  Problemet er blot, at andre målinger viser, at siddende politikere ("incumbents") i dette valgår som race er omtrent så populære som lopper i en sovepose.

En del kommentatorer, særligt Demokratiske, og journalister, både herhjemme og i USA, vil gerne gøre Demokraternes hastigt faldende aktier til et spørgsmål om alt andet end politik.  F.eks. racisme eller myter om, at Obama skulle være muslim eller ikke amerikansk statsborger.  Det ville i sig selv være påfaldende, hvis den slags skulle gøre så stort et udslag, idet alle emnerne sådan set var oppe at vende i 2008.

Snarere end den slags bortforklaringer er der givetvis to og kun to ting, der virkeligt er belæg for at sige er drivende for vælgernes stillingtagen p.t. de to partier imellem.

Den ene er--som altid--økonomien:



Den anden er, at en pluralitet af vælgerne generelt er mere enige med Republikanerne.  Det kan man såmænd se på, hvad vælgerne siger, når Gallup spørger dem om deres syn på de to store partiers politikker:



Kun på miljøspørgsmål har Demokraterne en føring, der er statistisk signifikant.

Der kan næppe være tvivl om, at Demokraternes dårlige udsigter er tæt forbundne med præsident Obamas førte politikker og den (bl.a.) deraf solidt faldende popularitet. Så alt i alt må man sige, at ovenpå alle udlægningerne af, hvorledes 2008-valget var "farvel til Reagan", en vindikation af venstrefløjens holdninger, og begyndelsen på en ny "realignment" i amerikansk politik, der "is likely to create a new governing majority coalition that could dominate American politics for a generation or more" ... ja, så får man lyst til at spørge ligesom damen:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar