pkk

pkk

4.12.23

Demokratiets vilkårlighed

Jeg har en ny artikel, men om et "gammelt" emne: Den empiriske forekomst af social choice-teoris "valgparadokser".  Denne gang med to tidligere studerende, Emily Duminski og Søren Nikolai Horndrup, og i Økonomi & Politik.  Her er sammendraget:

"I et demokratisk system kan vælgerpræferencer aggregeres til en samlet kollektiv præference på et utal af forskellige måder, hvorefter en specifik aggregeringsmetode fordeler det samlede antal mandater mellem partierne. Hvis metoden producerer resultater, som divergerer fra vælgernes underliggende præferencer, opstår der såkaldte valgparadokser. De kendes fra flertalsvalgsystemer (f.eks.  amerikanske og britiske valg), men det er generelt overset, at de også kan forekomme under forholdstalsvalg. Ved brug af data fra valgundersøgelserne i.f.m. folketingsvalgene 2007, 2011 og 2015 analyseres den mulige empiriske forekomst af fire teoretisk udledte valgparadokser fra social choice teori. Vi viser, at alle fire valgparadokser forekommer empirisk. Dermed sættes der spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang folketingsvalgs udfald kan udlægges som en afspejling af folkets vilje."


12.3.23

Fonsmark-prisen 2023

Jeg er af Berlingske blevet indstillet til Fonsmark-prisen (2023) og siden udvalgt som en af de tre finalister.  Det er jeg meget taknemmelig for.  Jeg havde selv fornøjelsen af at møde Henning Fonsmark nogle gange i 1990erne og er en stor beundrer af hans arbejder--især "Historien om den danske utopi".

I forbindelse med prisen er jeg blevet interviewet af Christian Foldager, "Idédebatten i partierne er reelt lige så livlig som Death Valley":


"[Peter Kurrild-Klitgaard har] i årtier ... været en særdels aktiv intellektuel stemme herhjemme og noget så sjældent som en erklæret borgerlig professor. Han er således medstifter af både den borgerligt-liberale tænketank CEPOS og det liberale tidsskrift Libertas. Og så er han naturligvis en mangeårig skribent for Berlingske, hvor han i mere end to årtier har ageret borgerlig indpisker. Herfra har han betragtet borgerlighedens idépolitiske kvaler med den socialdemokratiske velfærdsideologi.

»Det er jo trist at se, hvordan det står til i dag i De Konservative og Venstre. I perioder var partierne fyldt med folk, der skrev bøger og havde dybsindige debatter om, hvor samfundet skulle bevæge sig hen, men også meget konkrete, innovative politiske forslag. Alt det er forsvundet.«
[...]

»[Partierne] vil have kandidater, der er villige til at indrette sig efter partitoppens diktat. Idédebatten i partierne er reelt lige så livlig som Death Valley. Der er næsten kun Henrik Dahl, som formulerer noget dybsindigt og interessant. Og som skriver længere tekster end kronikker. Men det gjorde han jo også, før han blev politiker.«

»Jeg har meget svært ved at se nogen spændende politikudvikling fra de borgerlige politikere. Det er næsten helt fraværende. Og det skyldes jo, at man ikke har en levende debat i partierne. Man går i dag til valg på det samme, som man gjorde for 20 år siden. Det handler om skattestop, frit valg i det offentlige og udlicitering af offentlige opgaver til private.«"





Avisen har også bedt mig om at skrive et essay med en slags præsentation af mig selv og hvad, der ligger mig på hjerte.  Det har jeg gjort i et længere essay:

"[Jeg] er i stadigt stigende grad blevet desillusioneret, når det gælder betydningen af selve partipolitikken. De fleste politikere er, som mennesker er flest – hverken værre eller bedre. Men i sagens natur har de fleste også i prioriteret rækkefølge disse tre mål: At blive valgt, dernæst at blive genvalgt, og derudover alt hvad der i øvrigt måtte fremme de to første mål. De politikere, der ikke holder sig disse incitamenter for øje, holder ret hurtigt op med at være politikere.

Konsekvensen er, at de fleste politikere uvilkårligt fokuserer kortsigtet og selvoptaget på de løsninger, der vil fremme deres egne karrierer snarere end samfundets frihed og velstand. [...]

Vigtigere end hvilke partier eller personer, der er ved magten, er snarere noget ganske andet: Udviklingens retning og reformernes dybde.

Her er de borgerliges evindelige problem, at man oftest er praktiske, pragmatiske mennesker – og derfor er mere interesserede i at være med, end hvad man er med til. Man nøjes gerne med at blive slæbt efter fjendens kampvogne, alt imens man holder højstemte skåltaler om at være »borgerlige stemmer, der arbejder«."


Update: Ved læserafstemningen gik min tidligere studerende Alex Vanopslagh ikke så overraskende af med sejren.  Alex var flink til i sin tale at takke mig og sige, at jeg havde fortjent prisen.