Midtvejsvalg 2014 i USA (2)

Der har--ikke så overraskende--været drøn på i dækningen af USA's midtvejsvalg.  Nylige "ting" omfatter bl.a.:

• Artikel i oktober-udgaven af Ræson om mulighederne for, at Republikanerne igen ville kunne ødelægge alt for dem selv.
• Klumme i Berlingske om Obama som "lame duck" de næste to år.
• Radiooptræden i Lars Trier Mogensens "Det Røde Felt" (Radio 24Syv) om lidt af det samme, sammen med Mads Fuglede, David Trads og Jakob Nielsen (Politiken)
• Interview i Berlingske.
• Interview i Jyllands-Posten ("Danske medier har underspillet, hvor skidt det ser ud").
• Interview i Jyllands-Posten ("Hvis Obama havde været på valg ...")
• Interview i Deadline med "efteranalyse".

Prognose for midtvejsvalg i USA 2014: Senatet

Prognose pr. 4.XI.2014 (sidste opdatering):

Republikanerne: 52 (+7)

Demokraterne: 45 (-8)
Uafhængige: 3 (+1)

Republikansk gennemsnitligt forspring i delstaterne: 4,4%
(sidste uge: 3,6%)

I de senere år er interessen for at kunne "forudsige" udfaldet af valg i USA tilnærmelsesvis eksploderet.

Det begyndte for et par årtier siden med politologers og økonomers forsøg på at lave teoretisk drevne modeller, der gerne med så få antagelser som muligt skulle kunne forklare så meget af den historiske variation i stemmeandele som muligt--og også gerne forudsige de konkrete vindere.  Særligt stærke har modeller været, der forklarer det regerende partis kandidats stemmeandel med den økonomiske udvikling.  (Min personlige favorit er prof. Douglas Hibbs' "Bread & Peace"-model for præsidentvalg, der klarer sig ekstremt godt på både få antagelser, overordnet forklaringskraft og konkrete forudsigelser.  Min egen "Bread & the Cost of Ruling"-model har været under udvikling siden 2008.)

Med internettet, flere data og forøgede software-muligheder for let at lave stadigt mere avancerede kvantitative analyser, der tidligere skulle laves på papir og med lommeregner, har snart sagt ethvert større medie i USA fået deres egne analytikere eller forskere, der laver "prognose"-modeller.  Den mest kendte er Nate Silvers "538" (tidligere hos New York Times, men nu selvstændig), men med på vognen er f.eks. Washington Post og New York Times.  Disse er typisk baserede i meningsmålinger (snarere end f.eks. økonomiske faktorer) og sigter generelt mod at kunne forudsige så præcist som muligt (men er til gengæld i sagens natur "fattige", når det kommer til egentlige forklaringer af udfaldene).

Jeg har i en del år (faktisk siden 1996, hvor jeg lavede en analyse for DR), på den ene og anden vis, forsøgt mig med kommenterende analyser og enkelte specifikke forudsigelser.  I år har vil jeg i forbindelse med midtvejsvalget lave en systematisk men enkel meningsmålingsbaseret prognose for udfaldet af den mest interessante del af dét--valget til Senatet.  (Valget til Repræsentanternes Hus er lige så vigtigt, men dér er Republikanernes sandsynlighed for at holde--og endog øge--deres flertal tæt på 100 pct.)

"Modellen"

Modellen, som jeg vil opdatere et par gange inden valgdagen, er ekstremt simpel sammenlignet med de ovennævnte: For hver delstat tager jeg a) de fem seneste meningsmålinger fra b) forskellige meningsmålingsfirmaer og c) tager så den ikke-Republikanske kandidats "median"-resultat.  (Er der kun fire eller to, tager jeg et simpelt gennemsnit.) Er median-andelen og gennemsnittet grundlæggende det samme, laver jeg et "call" på baggrund af det; er de forskellige, gør jeg det samme p.b.a. medianen og evt. andre forhold. (Medianen er i mange henseender at foretrække fremfor gennemsnittet ved denne type analyser, jf. her og her.) Giver medianen "uafgjort", følger jeg gennemsnittet.

Alle meningsmålingsdata hentes fra RealClearPolitics.  Dermed er alt offentligt og replicerbart.

Seneste data (per 4.XI.2014)

Delstat Seneste måling Næst-seneste måling 3. seneste måling 4. seneste måling 5. seneste måling Gennemsnit Median PKK's "call" Alabama  R Alaska -1,0% -5,0% 6,0% -4,0% -4,0% -1,6% -4,0%  R Arkansas -8,0% -7,0% -13,0% -2,0% -5,0% -7,0% -7,0%  R Colorado -3,0% -2,0% -2,0% -1,0% -6,0% -2,8% -2,0%  R Delaware 18,0% 25,0% 15,0% 19,3% 18,0%  D Georgia -4,0% -1,0% -3,0% -3,0% -4,0% -3,0% -3,0%  R Hawaii 52,0% 26,0% 32,0% 36,7% 32,0%  D Idaho -31,0% -18,0% -25,0% -24,7% -25,0%  R Illinois 10,0% 10,0% 13,0% 14,0% 10,0% 11,4% 10,0%  D Iowa -3,0% 0,0% -7,0% -1,0% -1,0% -2,4% -1,0%  R Kansas 1,0% 1,0% -1,0% 2,0% 1,0% 0,8% 1,0%  I Kentucky -9,0% -8,0% -5,0% -6,0% -8,0% -7,2% -8,0%  R Louisiana -1,0% -5,0% -7,0% -8,0% -4,0% -5,0% -5,0%  R Maine -20,0% -32,0% -19,0% -40,0% -35,0% -29,2% -32,0%  R Massachusetts 14,0% 15,0% 20,0% 25,0% 16,0% 18,0% 16,0%  D Michigan 13,0% 15,0% 14,0% 15,0% 8,0% 13,0% 13,0%  D Minnesota 11,0% 9,0% 10,0% 10,0% 10,0%  D Mississippi -22,0% -15,0% -12,0% -16,3% -15,0%  R Montana -18,0% -16,0% -20,0% -18,0% -20,0%  R Nebraska -29,0% -17,0% -23,0% -23,0%  R New Hampshire 2,0% -1,0% 1,0% 7,0% 0,0% 1,8% 1,0%  D New Jersey 14,0% 12,0% 24,0% 16,0% 11,0% 15,4% 14,0%  D New Mexico 7,0% 16,0% 18,0% 13,0% 13,0% 13,4% 13,0%  D North Carolina 2,0% 0,0% 1,0% -2,0% 2,0% 0,6% 1,0%  D Oklahoma -35,0% -36,0% -31,0% -34,0% -35,0%  R Oklahoma -31,0% -34,0% -29,0% -31,3% -31,0%  R Oregon 19,0% 12,0% 21,0% 17,3% 19,0%  D Rhode Island 45,0% 35,0% 40,0% 40,0%  D South Carolina -15,0% -20,0% -18,0% -17,7% -18,0%  R South Carolina -28,0% -31,0% -32,0% -30,3% -31,0%  R South Dakota -14,0% -11,0% -9,0% -14,0% -13,0% -12,2% -13,0%  R Tennessee -22,0% -15,0% -18,5% -18,5%  R Texas -22,0% -26,0% -21,0% -18,0% -21,8% -21,5%  R Virginia 7,0% 12,0% 10,0% 10,0% 9,8% 10,0%  D West Virginia -22,0% -11,0% -17,0% -16,7% -17,0%  R Wyoming -40,0% -36,0% -38,0% -38,0%  R

NB! Tallene er forspring i stemmeandel til den ikke-Republikanske kandidat (d.v.s. generelt en Demokrat).  Hvis tallet er negativt, står Demokraten til at tabe; er det positivt, står vedkommende til at vinde. Der er ikke taget højde for konfidensintervaller o.l.

Prognosen

På denne enkle baggrund er min prognose altså, at Republikanerne (der udover dem, der er på valg, har 30 medlemmer af Senatet) vil få 52 mandater, mens Demokraterne (der p.t. har 32 andre end dem, der er på valg) vil få 45 og dermed tabe flertallet i kammeret, mens et yderligere mandat vil gå til "uafhængige" (hvoraf der allerede er to, som er associerede med Demokraterne).

Selvom "modellen" er ekstremt simpel og uteknisk, giver den reelt det samme billede som de langt mere avancerede/komplekse modeller.  Disse siger per dd.:

• DailyKos [erklæret Demokratisk]: R: 53; D: 47 (inkl. "uafhængige")
• 538/Nate Silver: R: 53; D: 47 (inkl. "uafhængige")

Politik som professionel karriere

Jeg har på det seneste skrevet flere klummer om politik som professionel karriere--herunder specielt lidt om, hvorvidt politikere er lønnet for lidt, eller måske endog for meget og vælgernes syn på samme.  Her er de:

• "Politik som fornuftsægteskab"--som lidt er en kommentar til Karen Hækkerups afgang som justitsminister og nye karriere som cheflobbyist for Landbrug & Fødevarer. 
• "Berigelses-kommissionen"--som en kommentar til den nye vederlagskommission.
• "Borgerne imod politikerne"--om meningsmålinger med borgernes syn på politikernes honorering.

Det er iøvrigt et emne, jeg tidligere har berørt i bl.a. "Politisk kravlegård".

Midtvejsvalg 2014 i USA

Jeg er langsomt ved at varme op til dækning af det kommende midtvejsvalg i USA i november i år, hvor hele Repræsentanternes Hus, 1/3 af senatet og et stort flertal af landets guvernørposter er på valg.

Her er min klumme i Berlingske fra forleden: "Republikanerne på vej til sejr".  Den hed egentlig "Kan Republikanerne slå sig selv igen?", hvilket var det underliggende tema, men debatredaktionen syntes nok, at titlen var for lang og/eller for ikke-provokerende.  Den redigerede siger sådan set også, hvad konklusionen er: At Republikanerne p.t. ser ud til at få et ganske godt valg, hvor man fastholder stort set alt, hvad man har, og måske går nok frem i senatet til at få flertallet der.  Dermed bliver midtvejsvalget måske et af deres bedste i mange årtier og potentielt bedre end 2010.

Det berørte jeg sådan set allerede i en blogpost efter de seneste amerikanske lokalvalg, der blev afholdt i november 2013: "Obamas nedtur".

De fleste anerkendte analytikere synes at være enige, bl.a. Nate Silver ("538"), Larry Sabato, Alan Abramowitz, John Sides m.fl.

Washington Posts "Election Lab" prognose (John Sides).

Jeg venter med at begynde at give mine egne bud indtil efter sommerferien. Men i sidste ende er det, som (næsten) altid,

New paper on the political economy of monarchy

Since my teenage years I have been fascinated by the colourfulness of monarchy.  Most other children grow out of it, but I did not--and have occasionally mixed it up with my professional interest in political economy and comparative politics.

The forthcoming issue of Journal of Institutional and Theoretical Economics features an article by myself and Christian Bjørnskov: "Economic Growth and Institutional Reform in Modern Monarchies and Republics: A Historical Cross-Country Perspective 1820–2000" (gated version; old, ungated version).  Here is the abstract:

Conventional arguments suggest that republics ought to grow faster than monarchies and experience lower transitional costs following reforms. We employ a panel of 27 countries observed from 1820 to 2000 to estimate these differences. Results show no significant growth differences between the two regime types. Effects of incremental reforms do not differ between them, but those of large-scale reforms do. Specifically, we find a strong valley-of-tears effect of large reforms in republics, and monarchies benefit from such reforms in the ten-year perspective adopted here. We offer some tentative thoughts on the underlying mechanisms responsible for the results.

I have previously published on "The Constitutional Economics of Autocratic Succession" (Public Choice, 2000), looking at coups against Danish monarchs ca. 936-1849, ditto in "Autocratic Succession" (2004) with data also from Sweden, and on "Rational Bandits: Plunder, Public Goods and the Vikings"

Edmund Burke, konservatisme og liberalisme

Jeg pusler--nu og da--lidt med at skrive en introduktion til Edmund Burkes politiske tænkning.  Der ud af er der bl.a. kommet en længere blogpost, hvori jeg prøver at påvise, at Burke var (mindst) lige så økonomisk liberal som sin gode ven, allierede og partifælle, Adam Smith, og at nutidens danske Konservative ofte misrepræsenterer Burke.  Her er et uddrag:

"Den britiske politiker og skribent Edmund Burke (1729-1797) bliver ofte set som en slags grundlægger af konservatismen som politisk ideologi–eller filosofi eller grundholdning, eller hvad man nu vil.
Burke bliver i særdeleshed typisk påberåbt af nutidige konservative, når de ønsker at demonstrere en intellektuel basis, der går udover dag-til-dag politikken.  Ikke sjældent fremstilles han i praksis som en slags repræsentant for en “midten-af-vejen” holdning lige langt fra den økonomiske liberalisme og ditto socialisme.  Som en Connie Hedegaard iklædt 1700-tals-paryk og -skødefrakke–klar til kamp for social ansvarlighed, en pæn tone og global bæredygtighed.
Det ville Burke nu nok have frabedt sig–især hvis han havde kunnet se, hvad de selvsamme gør sig til talsmænd for i praktisk politik, altimens de påberåber sig hans navn.  For nutidens Konservative citerer som regel Burke, som en vis person læser Biblen.  De ignorerer konteksten og alt andet end Burkes kritik af Den Franske Revolution som udslag af systemtænkning.  De ser bort fra, at Burke selv ræsonnerede indenfor rammerne af naturretstænkning og var en prominent fortaler for, at alle mennesker har et sæt af medfødte, naturlige rettigheder, uanset om disse måtte være implementeret i konkret lovgivning eller ej.  De glemmer, at han var parlamentsmedlem og chefideolog for det liberale Whig-parti, de konservative Toryers væsentligste modstander og bedste ven med liberalismens “bedstefader”,  Adam Smith.
De plukker selektivt passager ud med smukke men luftige metaforer om “kontrakten mellem generationerne”, om “fællesskab” hvor “ingen mand er en ø”, og om at “forandre for at bevare”.  Udsagn, som har præcis så meget konkret at sige om praktisk politik, som fuglenes flugt eller døde dyrs indvolde har at fortælle om fremtiden.  Det er “fluffy”, næsten esoteriske udsagn, som i praksis kan anvendes til at argumentere for både det ene og dettes eksakte modsætning.  På den måde bliver nutidens forsøg på at lave konservativ tænkning meget ofte til en slags påskeæg af den slags, man kan fylde med indhold: En tom ydre skal og indeni lige præcis, hvad man kan få plads til–inklusive ikke så lidt luft, hvis man ikke har andet at byde på."

Når magten bliver vilkårlig

Jeg undrer mig i min klumme over politiets prioriteringer:

Jeg giver politiets mærkelige prioriteringer et gok med kniplen. Det er ikke overraskende, at respekten for dem daler http://t.co/vIfY1wBT45
— P. Kurrild-Klitgaard (@Kurrild) April 2, 2014

Det har jeg gjort før ("Totalstaten", 2012).

Empirical social choice - special issue of "Public Choice"

Does modern democracy produce outcomes preferred by a majority of the voters? One would think that this must be so.

But not necessarily.  Since the 1950s social scientists have been interested in those instances where there is a potential discrepancy between individual preferences and collective choices. For example, individuals are usually assumed to have "transitive" preferences; say, I like foie gras more than pasta and pasta more than shrimps--therefore we may assume that I like foie gras more than shrimps.  If I do not, then most people would find my ordering somewhat odd.

But when more than two such individual preferences over more than two alternatives are aggregated as a social choice (e.g. through a vote), we may get "intransitive" collective preferences--e.g.,

foie gras > pasta > shrimps > foie gras.

This "voting paradox"--most famously developed by Condorcet and in modern days applied by Kenneth Arrow and William H. Riker--has profound implications for how we may view not only democratic decisions but politics in general.  Alas, while thousands and thousands of studies have been made of the theoretical aspects of such phenomena, the empirical side is much less studied.

Since the late 1990s a large part of my own research agenda has been devoted to such issues (e.g., cycles in voter preferences [paper here], voting paradoxes in proportional electoral systems [gated paper here] and election inversions [gated paper here; ungated version here]).  The most recent issue of "Public Choice" is a special issue on "Empirical Social Choice", guest edited by myself and--on the occasion of the 30th anniversary of William H. Riker's seminal book "Liberalism against Populism" (1982)--devoted to empirical studies of voting paradoxes and the effects of different voting methods.

I have two papers in the special issue myself: 1) An general introduction devoted to Riker's book and its implications, as well as an overview of the contributions to the special issue ("Empirical social choice: An introduction", gated paper here; ungated version here); 2) an analysis of the 1975 government formation in Denmark ("Picking a loser?", gated paper here; ungated version here).  In the latter I argue that the process made visible a flaw in the Danish procedures: Given the preferences of the political parties and the system of "negative parliamentarism", the Danish political system ended up with what was possibly only the third ranked government alternative, one supported only by a minority in parliament.  Different procedures might well have produced what was the majority preferred outcome: A centre-right government led by Poul Hartling.

The special issue contains a number of interesting contributions by prominent political scientists and economists such as John Aldrich, Steven Brams, Josep Colomer, Keith Dougherty, Bernard Grofman, Nicholas Miller, Michael Munger, Mogens N. Pedersen, Bjørn Erik Rasch, Norman Schofield, Nic Tideman and Ad Van Deemen.

Udvalgte klummer & indlæg 2013

Det blev til alt i alt pænt over 100 debatindlæg og blogposter i 2013.  Jeg har nedenfor--ligesom sidste år--forsøgt at se på, hvilke der "vandt mest gehør".  Jeg har igen, lidt arbitrært, taget dem, der på Facebook fik +100 "likes" (en feature, der iøvrigt en del af året var fjernet fra Berlingskes hjemmmeside); det kunne lige så godt have været 50 eller 150, men nu var det 100 styk, jeg brugte som kriterium sidste år, og det gør jeg så igen, uanset om det er blog-poster ("Magt & Marked"), klummer/kommentarer ("Kurrilds"), "Groft Sagt" eller kronikker (med antal "likes" anført ved hver).

Resultatet af de mest "likede" er nedenfor--hvoraf jeg måske selv er gladest for nr. 1, den om Camilla Vest-skattesagen, fordi den efterfølgende var med til at genoplive interessen for en sag, som ellers stort set kun B.T. havde interesseret sig for, men som (efter min mening) var et gruopvækkende eksempel på, hvordan det kan gå, når offentlige myndigheder glemmer, hvem de er til for.

• 1. "Hvor er indignationen over Skat?" (Magt & Marked, 2013): +2.300 ...
• 2. "Gid Danmark var en by i Texas ..." (Magt & Marked, 2013): 492.
• 3. "Tusinde milliarder hér, tusinde milliarder dér ..." (Magt & Marked, 2013): 378
• 4. "De pæne menneskers uanstændige tone" (Magt & Marked, 2013): 357.
• 5. "Mangfoldighed uden gevinst" (Kurrilds, 2013): 328.
• 6. "Kabells nye autobil" (Groft Sagt, 2013):  326.
• 7. "Loke, Thor og Lars Hedegaard" (Magt & Marked, 2013) : 315.
• 8. "Der er faktisk ikke jeres penge" (Kurrilds, 2013): 298.
• 9. "Den totalitære tryghed" (Kurrilds, 2013): 263
• 10. "Velfærdsnarcissister" (Kurrilds, 2013): 224
• 11. "Blodige hænder" (Kurrilds, 2013): 209.
• 12. "Døden fra Detroit" (Kurrilds, 2013): 197.
• 13. "Kampen (og myten) om de ti liberale teser" (Magt & Marked, 2013): 164.
• 14. "Nej, intet tyder på jordskredsvalg - endnu" (Magt & Marked, 2013): 160.
• 15. "Men kan Annette Vilhelmsen overleve politisk?" (Magt & Marked, 2013): 148.
• 16. "Værdikæmperen Thatcher" (Magt & Marked, 2013): 106.
• 17. "Det er faktisk ikke jeres penge II" (Kurrilds, 2013): 106.
• 18. "Lad dem spise mursten!" (Groft Sagt, 2013): 105.
• 19. "Stem på mig! Jeg er din holdningsløse kandidat ..." (Magt & Marked, 2013): 102.
• 20. "Amning, halal og nøgenbadning" (Magt & Marked, 2013): 100.
• 21. "Kulturrevolutionen" (Groft Sagt, 2013): 100.

1. To tanker, der melder sig, når jeg ser