pkk

pkk

12.1.11

Hvad "nyt" siger meningsmålingerne? Ikke så meget (II)


Jeg har lige revideret mit vægtede gennemsnit fra forleden, så det inkluderer den seneste måling fra YouGov Zapera (der, en passant, giver fortsat rødt flertal og lavest målte tilslutning til Konservative nogensinde).  Så ser de opdaterede tal (med samme model af vægtning af antal respondenter og datoer) således ud:
A: 27,9%
B: 6,6%
C: 5,0%
F: 13,4%
I: 6,8%
K: 0,5%
O: 13,4%
V: 22,8%
Ø: 3,7%
“Rød blok”: 51,9%
Nu har vi så i alt fire målinger med totalt 5.400 respondenter på godt en uge, der aggregeret viser et relativt lille, men grundlæggende stabilt “rødt flertal”.
Mine penge er (som hidtil) på, at hvis dét billeder ikke ændrer sig, bliver der først udskrevet valg i oktober.  Selv ikke om f.eks. Børsen dd. taler meget for et maj-valg (ovenpå 2020-plan, Vækstforum-udspil, o.s.v.), har jeg svært ved at tro på, at en statsminister–ceteris paribus–ikke vil vælge at tage fem måneder mere snarere end at gå på en slags politisk efterløns-ordning.

1 kommentar:

  1. Et valg i oktober 2011. Jeg er enig i at det ville være det bedste for LLR.

    Så kan han søge at få valgkampen fokuseret på to udgaver af finansloven for 2012.

    Det vil også være en fordel for ham med en lang valgkamp.

    Jeg ser situationen som meget forskellig fra AFR valgkampe, hvor V+K søgte at følge S i den økonomiske (velfærdsøkonomiske) politik, mens S søgte at følge V+K i udlændingepolitikken.

    Nu er der reel forskel begge steder, og dermed kunne der komme større fokus på politikken, og mindre fokus på personerne. Derfor en lang valgkamp.

    SvarSlet