Hvad "nyt" siger meningsmålingerne? Ikke så meget (II)

Jeg har lige revideret mit vægtede gennemsnit fra forleden, så det inkluderer den seneste måling fra YouGov Zapera (der, en passant, giver fortsat rødt flertal og lavest målte tilslutning til Konservative nogensinde).  Så ser de opdaterede tal (med samme model af vægtning af antal respondenter og datoer) således ud:

A: 27,9%

B: 6,6%

C: 5,0%

F: 13,4%

I: 6,8%

K: 0,5%

O: 13,4%

V: 22,8%

Ø: 3,7%

“Rød blok”: 51,9%

Nu har vi så i alt fire målinger med totalt 5.400 respondenter på godt en uge, der aggregeret viser et relativt lille, men grundlæggende stabilt “rødt flertal”.

Hvad “nyt” siger meningsmålingerne? Ikke så meget

Har statsminister Lars Løkke Rasmussens offensive strategi virket eller fejlet hos vælgerne?  Og er der "total koks i meningsmålingerne", når hele tre målingerne på mindre end et døgn tilsyneladende viser ret forskellige resultater?

Lad os tage det sidste først.  Det virker på mange paradoksalt, at man samme dag kan have én politisk meningsmåling, der for første gang i lang tid viser et ikke-socialistisk flertal og med Socialdemokraterne og SF bombet tilbage til 2007-niveau (Megafon)--mens man så omvendt i to andre får uændret rødt flertal og endog med den største tilslutning til Socialdemokraterne i mange år (Greens og Gallup). Særligt den sidste faktor (en forskel på knap 6 pct.point) er svær at forklare med andet end, at meningsmålingsinstitutterne ikke har samme sammensætning af deres "repræsentative udvalg".  Men derudover er de fleste udsving indenfor eller tæt på den statistiske usikkerhed--omend der er bemærkelsesværdigt mange partier, for hvem de tre målinger indbyrdes har relativt store udsving: LA (4,3-7,8%), V (21,6-24,3%), DF (12,2-14,6%), Konservative (4,5-6,3%), Radikale (5,5-7,5%) og Enhedslisten (2,9-4,6%).

Med andre ord, set i "fugleperspektiv": Det er nok ikke så meget målingerne, som de journalister og politikere, der overfortolker disses betydning, der er "koks" i.

Men hvad med det første spørgsmål: Har statsministerens offensive udspil forandret noget i den politiske balance?  Og hvad er det i givet fald?

For at besvare det, har jeg lavet en sammenvejet gennemsnit af de tre målinger, hvor jeg har vægtet dels for undersøgelsernes alder (således at nye tæller mere end ældre) og dels for antal respondenter

Anbefalinger af studerende m.v.

Jeg får i perioder ganske mange henvendelser om at skrive anbefalinger af tidligere eller nuværende studerende.  Det gør jeg som udgangspunkt meget gerne--men her er nogle vigtige punkter:

1) Inden Du overhovedet går videre ...

Hjælp til skole- og gymnasieelever

Kære elever på danske skoler & gymnasier:

Når I får projekter/opgaver, er I rigtigt flittige til at kontakte os forskere og spørge om hjælp.  Det gør de fleste af os som udgangspunkt gerne.  Problemet er blot, at vores tid er begrænset (og fyldt med andre opgaver), mens Jeres behov for hjælp som regel er (i praksis) ubegrænsede.

Derfor får jeg, når der er projektuge i skoler e.l., ofte 5-10 henvendelser om dagen fra elever, der gerne vil have svar på alt muligt (som man ofte ville kunne google sig til) eller anmodninger om interview på "kun" cirka 30 minutters tid e.l.  Dertil kommer telefonopringninger m.v.

Det er efterhånden blevet så omfattende, at henvendelserne i sig selv udgør en gene.  Derfor dette:

1. Nej, jeg giver ikke interviews til projekter/opgaver.
2. Begynd med at google efter svar på de ting, I har brug for at vide.
3. Hvis I så stadigvæk synes, at I har brug for min hjælp, så venligst:

• vær sikker på, at det, I vil vide noget om, er noget, jeg ved noget om;
• send mig en email; lad være med at ringe;
• skær i emailen ud i pap, hvad I har brug for svar på/hjælp med;
• send det i god tid (d.v.s. ikke en eller to dage før deadline).

Hvis I gør det på dén måde, kan I være nogenlunde sikre på, at I ikke spilder min tid--og at jeg ikke spilder Jeres.

Bedste hilsner,

Peter Kurrild-Klitgaard