Finanslovs-fjolleri

Er "ansvarlige" partier forpliget til at stemme for finansloven?  Det har været en udbredt opfattelse i dansk politik siden 1920-21, og dansk politologis "grand old man", professor Erik Rasmussen, studerede normen og dens udvikling intensivt.

Jeg er uenig.  Jeg argumenterer i en blogpost for, at der er mindst fem gode grunde til at stemme nej til finanslove (hvis man altså er uenige i dem).

Kontraktpolitik, kulturkamp og ideologi 2001-2011

Jeg var forleden taler ved et ganske velbesøgt møde om "Den borgerlige opposition de kommende år" hos den borgerlige tænketank CEPOS.  Mit eget indlæg tog udgangspunkt i en artikel, "Kontraktpolitik, kulturkamp og ideologi 2001-2011", som jeg fornylig publicerede i tidsskriftet "Økonomi & Politik" (nr. 3/2011).  Interesserede kan se mine PowerPoint-dias her og video med selve indlægget (og efterfølgende debat med Claus Hjort Frederiksen, Martin Henriksen, Simon Emil Ammitzbøll og Lars Barfoed) her.  Et af de centrale dias er det ovenstående.

PS. Dagbladet Børsen havde en leder om mødet her.

Aggregerings-paradoks i praksis

Marquis de Condorcet

En ny meningsmåling fra Voxmeter viser, at hvis folketingsvalget blev afholdt i dag, og hvis stemmerne iøvrigt faldt som i målingen, ville vi have haft et eksempel på et "aggregerings-paradoks": Hvor en aggregering af stemmerne giver et andet resultat end dét, som et flertal ønsker--en type "valgparadoks" først identificeret af Marquis de Condorcet.  I nærværende tilfælde, at 50,1 pct. af vælgerne ville have foretrukket en regering ledet af Lars Løkke Rasmussen, mens et flertal af mandaterne (90 mod 89) ville have peget på Helle Thorning-Schmidt.

Et sådant paradoks er faktisk forekommet ved tidligere valg.  I 1990 stemte et flertal af vælgerne på partier, der ønskede Svend Auken (S) som statsminister, men

I Financial Times ...

Mig om bl.a. Helle Thorning-Schmidt, de danske vælgere og valget, i Financial Times, på valgdagen:

“People do not seem to be making a whole-hearted embrace of the left but they are tired of the current government”

Dén dag i New York

Jeg har ved en tidligere lejlighed skrevet og senere blogget lidt om 11/9.  Her--ti år efter--har jeg så en kronik i Berlingske om begivenheden.  Et lidt personligt og

Moralister stjæler ...

Eller ihvertfald tyder forskning på, at moralfilosoffer stjæler flere biblioteksbøger end andre.  Go figure ...

Obama, Osama & 2012

Jeg har på min Magt & Marked blog begået to blog-poster om amerikanernes likvidering af Osama bin Laden, og hvad dette kunne betyde for præsident Obamas popularitet og præsidentvalget i 2012.  Den ene var umiddelbart efter nyheden--den anden var her to en halv måned efter.

Konklusionen var den samme: Betydningen for Obamas popularitet har været voldsomt overvurderet.  Først og sidst er det økonomien, der afgør amerikanske præsidentvalg, og på den konto er Obama i alvorlige problemer.

Skal vi have faste valgperioder for Folketinget?

Deadline, 22.30, 5.VI.2011, med Martin Breum

Jeg var på Grundlovsdag i år en tur forbi Deadline på DR2 for at drøfte mulig grundlovsreform, herunder fordele og ulemper ved at have faste valgperioder uden muligheden for udskrivning af valg i utide--som det kendes fra bl.a. danske kommuner, Europa Parlamentet, og parlamenterne i vore to nordiske broderlande Norge & Sverige (og måske snart også i det britiske Underhus).

"Social værnepligt" = velfærdsslaveri

Jeg er kommet ud i en længere debat med den tænksomme og interessante RUC-historiker Henrik Jensen på baggrund af hans forslag om, at alle danskere skal arbejde et halvt år i social-, sundheds- og kultur-sektorerne som en slags "social værnepligt".  Mit første modsvar er her, hans replik her, og min duplik her.
Vi bliver nok ikke enige, men jeg synes selv, at det måske mest interessante er, at Henrik Jensen kalder sine indlæg for "Sit samfund skylder man alt" og "Frihed til at gøre det rette".  For mens alle mennesker nok børe anerkende deres "gæld" til andre, tror jeg nu nok, at det er få eller ingen, der skylder deres "samfund" intet mindre end "alt", og hvis frihed er noget, er det så ikke netop retten til at gøre noget andet, end det andre mener er det rette?

Reagans "fusionisme"

Fra stiftelsen af "Det Danske Ronald Reagan Selskab", 6.II.2011

Som jeg har noteret andetsteds, ville Ronald Reagan forleden være fyldt 100 år. Jeg havde anledning til at markere det sammen med en række andre, herunder sammen med bl.a. Søren Pind drøfte Reagans "fusionisme", altså hans kombination af (klassisk) liberale synspunkter og mere traditionalistisk konservative. Dette var et perspektiv, der i virkeligheden kun gik lidt længere tilbage end Reagan, til kredsene omkring Frank S. Meyer og William F. Buckley, og som reelt repræsenterede et særegent nyt skridt i amerikansk "konservatisme". Her kommer to passager, der illustrerer perspektivet hos Reagan.

Det første er uddrag fra en tale, "Our Time Is Now, Our Moment Has Arrived", holdt i marts 1981 ved årsmødet i CPAC (Conservative Political Action Committee):

"There are so many people and institutions who come to mind for their role in the success we celebrate tonight. Intellectual leaders like Russell Kirk, Friedrich Hayek, Henry Hazlitt, Milton Friedman, James Burnham, Ludwig von Mises—they shaped so much of our thoughts.

Min nye Berlingske-blog, "Magt og Marked"

Jeg er nu begyndt at blogge fast på Berlingske, på min egen blog "Magt og Marked"--og dér lægger jeg ud med en kommentar i anledning af Ronald Reagans 100 års fødselsdag søndag.

Jeg vil derudover også fast skrive min egen klumme for Berlingske, fantasiløst kaldet "Kurrilds".  Den første af disse handlede om Henrik Jensens forslag om at indføre et halvt års tvungen "samfundspligt" for alle--altså en slags velfærds-slaveri.

Her på stedet vil jeg fra tid til anden smide forskellige ting af direkte eller indirekte forskningsmæssig relevans, og som ikke rigtigt egner sig til avisernes univers.

Hvad "nyt" siger meningsmålingerne? Ikke så meget (II)

Jeg har lige revideret mit vægtede gennemsnit fra forleden, så det inkluderer den seneste måling fra YouGov Zapera (der, en passant, giver fortsat rødt flertal og lavest målte tilslutning til Konservative nogensinde).  Så ser de opdaterede tal (med samme model af vægtning af antal respondenter og datoer) således ud:

A: 27,9%

B: 6,6%

C: 5,0%

F: 13,4%

I: 6,8%

K: 0,5%

O: 13,4%

V: 22,8%

Ø: 3,7%

“Rød blok”: 51,9%

Nu har vi så i alt fire målinger med totalt 5.400 respondenter på godt en uge, der aggregeret viser et relativt lille, men grundlæggende stabilt “rødt flertal”.

Hvad “nyt” siger meningsmålingerne? Ikke så meget

Har statsminister Lars Løkke Rasmussens offensive strategi virket eller fejlet hos vælgerne?  Og er der "total koks i meningsmålingerne", når hele tre målingerne på mindre end et døgn tilsyneladende viser ret forskellige resultater?

Lad os tage det sidste først.  Det virker på mange paradoksalt, at man samme dag kan have én politisk meningsmåling, der for første gang i lang tid viser et ikke-socialistisk flertal og med Socialdemokraterne og SF bombet tilbage til 2007-niveau (Megafon)--mens man så omvendt i to andre får uændret rødt flertal og endog med den største tilslutning til Socialdemokraterne i mange år (Greens og Gallup). Særligt den sidste faktor (en forskel på knap 6 pct.point) er svær at forklare med andet end, at meningsmålingsinstitutterne ikke har samme sammensætning af deres "repræsentative udvalg".  Men derudover er de fleste udsving indenfor eller tæt på den statistiske usikkerhed--omend der er bemærkelsesværdigt mange partier, for hvem de tre målinger indbyrdes har relativt store udsving: LA (4,3-7,8%), V (21,6-24,3%), DF (12,2-14,6%), Konservative (4,5-6,3%), Radikale (5,5-7,5%) og Enhedslisten (2,9-4,6%).

Med andre ord, set i "fugleperspektiv": Det er nok ikke så meget målingerne, som de journalister og politikere, der overfortolker disses betydning, der er "koks" i.

Men hvad med det første spørgsmål: Har statsministerens offensive udspil forandret noget i den politiske balance?  Og hvad er det i givet fald?

For at besvare det, har jeg lavet en sammenvejet gennemsnit af de tre målinger, hvor jeg har vægtet dels for undersøgelsernes alder (således at nye tæller mere end ældre) og dels for antal respondenter

Anbefalinger af studerende m.v.

Jeg får i perioder ganske mange henvendelser om at skrive anbefalinger af tidligere eller nuværende studerende.  Det gør jeg som udgangspunkt meget gerne--men her er nogle vigtige punkter:

1) Inden Du overhovedet går videre ...

Hjælp til skole- og gymnasieelever

Kære elever på danske skoler & gymnasier:

Når I får projekter/opgaver, er I rigtigt flittige til at kontakte os forskere og spørge om hjælp.  Det gør de fleste af os som udgangspunkt gerne.  Problemet er blot, at vores tid er begrænset (og fyldt med andre opgaver), mens Jeres behov for hjælp som regel er (i praksis) ubegrænsede.

Derfor får jeg, når der er projektuge i skoler e.l., ofte 5-10 henvendelser om dagen fra elever, der gerne vil have svar på alt muligt (som man ofte ville kunne google sig til) eller anmodninger om interview på "kun" cirka 30 minutters tid e.l.  Dertil kommer telefonopringninger m.v.

Det er efterhånden blevet så omfattende, at henvendelserne i sig selv udgør en gene.  Derfor dette:

1. Nej, jeg giver ikke interviews til projekter/opgaver.
2. Begynd med at google efter svar på de ting, I har brug for at vide.
3. Hvis I så stadigvæk synes, at I har brug for min hjælp, så venligst:

• vær sikker på, at det, I vil vide noget om, er noget, jeg ved noget om;
• send mig en email; lad være med at ringe;
• skær i emailen ud i pap, hvad I har brug for svar på/hjælp med;
• send det i god tid (d.v.s. ikke en eller to dage før deadline).

Hvis I gør det på dén måde, kan I være nogenlunde sikre på, at I ikke spilder min tid--og at jeg ikke spilder Jeres.

Bedste hilsner,

Peter Kurrild-Klitgaard